Home 9 Forside 9 Religiøse opfattelser 9 Jesu fødsel, dåb og død

Jesu fødselsår, dåb og død

Den korte forklaring

Et forsøg på sammenfatning af hidtidige dateringer kan være lidt vanskelig, men der er måske 2 hovedsynspunkter, som omtalt nedenfor.

En uddybning og diskussion af argumenter for de forskellige synspunkter findes i “den lange forklaring”, som følger dette afsnit. Der er indsat et afsnitsnummer med rødt i “denne korte forklaring” med henvisning afsnittet i til “den lange forklaring”

Jesus blev født før år 4 f.v.t. måske år 6 eller 7 f.v.t., og Jesus dør 30/33 e.v.t.:

  • Det støtter sig til 1) Josefus’ beretninger om Herodes den Stores død i år 4 f.v.t. (se afsnit 1) 2) Jesus blev født mens Herodes endnu levede
  • Det har primært problemer med 1) astronomien (se afsnit 1), 2) Jesu alder (se afsnit 6), 3) antal af påsker Jesus overværede (se afsnit 6 og 7)

Jesus blev født år 2 f.v.t., og Jesus dør år 33 e.v.t.:

  • Det støtter sig til 1) primært til evangelisternes (Lukas, Mattæus og Johannes) beretninger, 2) astronomien (se afsnit 1), 3) de jødiske regler for afholdelse af påske (se afsnit 7), 4) Jesu alder (se afsnit 6), 5) antal af påsker Jesus overværede  (se afsnit 7)
  • Det har problemer med 1) Josefus datering af Herodes den Stores død år 4 f.v.t. (se afsnit 1), 2) Quirinius første folketælling (se afsnit 4)

Jesu fødsel og død
Den lange forklaring

Tidspunktet for Jesu død kan næsten fastslås på år, dag og tidspunkt ud fra beretningerne i evangelierne, og de jødiske regler for påskens afholdelse. Inddrages andre historiske kilder, bliver billedet lidt mere uklart. Anderledes ser billedet ud, når man vil forsøge at fastslå tidspunktet for Jesu fødsel, og når de bibelske og verdsligt historiske beretninger skal forstås og fortolkes. Her er der mange forskellige bud på årstallet for Jesu fødsel. 

Nogen kunne spørge, om det betyder så meget, om det er det ene eller det andet år, Jesus blev født henholdsvis døde. I forhold til troen på at Jesus har levet og gået på jorden som Guds søn, så er årstal og dato af mindre betydning. Og så har fastlæggelse af fødselsdatoen og fødselsåret og henholdsvis dødsdatoen og dødsåret forskellig vægt i en religiøs sammenhæng. Ud fra et religiøst kristent synspunkt er tidspunktet på året for Jesu fødsel ikke nær så betydningsfuldt som tidspunktet for Jesu død. I de bibelske beretninger pointeres det, at kristne skal mindes Jesu død. Der siges ikke i Bibelen, at de kristne skal mindes Jesu fødsel, uanset om Jesu fødsel er en markant begivenhed i historien.

Der er brugt mange forskertimer på at fastlægge tidspunkt for Jesu fødsel og død. En gennemgang af nogle af tankerne og metoder til fastlæggelse af omtrentlige tidspunkter er et godt eksempel på historisk dateringsforsøg ud fra forskellige kilder. Det viser også noget om usikkerhed ved dateringerne.

Spørgsmålet om årstallet for Jesu fødsel dukker op med mellemrum. På hjemmesiden kristendom.dk udgivet af Kristeligt Dagblad var der et spørgsmål fra Gert[1] som lyder:

Spørgsmål om Jesu fødsel

Kære brevkasse 


Hvornår udgik befalingen fra kejser Augustus?
Astronomerne taler om himmeltegn cirka syv år f.Kr. Andre siger, det var tre år f.Kr., og Jehovas Vidner siger to år f.Kr., at Jesus blev født. For et år siden læste jeg i en artikel i Illustreret Videnskab, at en supernova stod over Betlehem Efrata i slutningen af december år 7 e.Kr. beregnet tilbage. En ven har angivet, at befalingen udgik år 6 e.Kr. Hvad siger romerske kilder om det?


Venlig hilsen,
Gert

De bibelske begivenheder har været, og er fortsat, underkastet mange forskellige fortolkninger og kildekritiske analyser, hvad der også fremgår af de svar Gert fik. Gert fik nemlig 2 bud på Jesu fødselsår nemlig år 4 og år 8 f.v.t. fra 2 forskellige teologer. Så det er blot et eksempel på, hvor forskelligt forskere tolker beretningerne og de historiske vidnesbyrd. Der er selve beretningerne, som de er gengivet i Bibelen, og så er der alle de andre beretninger og begivenheder, som andre kilder bringer ind i overvejelserne.

En første overvejelse er om evangelisternes beretninger er troværdige. Man kan fx spørge: Har Mattæus skrevet Mattæus-evangeliet? Har evangelisten Mattæus oplevet, hvad han skriver om? Hvilke kilder har han anvendt til begivenheder, som han ikke selv har oplevet? Er Mattæus forkynder eller historiker eller begge dele? Hvornår er det skrevet? Hvad ved vi ud fra andre historiske kilder om begivenheder og personer?

Og så kan man spørge videre. Er Lukas lykkedes med sin hensigt, når han siger Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os,  sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere,  har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus,  for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i.Lukas 1:1-4

En tilsvarende vurdering kan de historiske beretninger underkastes. Nogle kilder er måske lettere at gennemskue, fordi deres formål/motiv er så tydeligt. George Brandes skrev bogen “Sagnet om Jesus”, hvori han betvivlede Jesu eksistens. George Brandes skrev bogen som et angreb på den historiske Jesus og dermed på kristendommen. Andre filosoffer/forfattere har betragtet Jesus som et religiøst og humanitært geni. Jesus var fx i Villy Sørensens bog ”Jesus og Kristus” en historisk person om end ikke guddommelig.[2] Andre igen betragtede Jesus som Guds søn og beretningerne i Bibelen som guddommeligt inspireret. De forskellige tilgange til Jesu liv præger naturligvis den argumentation, der benyttes.

Inden man begynder, at læse hvad historikere, arkæologer, astronomer og andre konkluderer, så er det en god ide først at læse beretningerne i evangelierne:

  • Mattæus: Mat 2:1-2, Mat 2:16
  • Markus: Mar 15:42
  • Lukas: Luk 2:1-3, Luk 2:15-16, Luk 3:21
  • Johannes: Joh 19:31
  • Paulus: 1 Kor 11:23-26

1. Herodes den store, en måneformørkelse og Jesu fødsel

Der siges i Mattæus- og Lukas-evangeliet at Jesus blev født, mens Herodes den store levede. 

I Mattæus-evangeliet står der: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem  og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« (Se billedet af Jesu fødsel malet af Mikael Toppelius i Kempele Kirke i Finland)  Der er således ingen tvivl om, at Mattæus beskriver Herodes som levende på tidspunktet for Jesu fødsel. Så hvornår døde Herodes?

Jesu fødsel malet af Mikael Toppelius i Kempele kirke, FinlandUdgangspunktet for fastlæggelse af tidspunktet for Jesu fødsel er beretningerne i evangelierne og i Josefus bog “Antiquitates Iudaicae” [Judean Antiquities]. Josefus beretter i sin bog, at Herodes døde kort tid efter en måneformørkelse og før en påskehøjtid. (Antiquitates Iudaicae, XVII, 167 [vi, 4]; 213 [ix, 3]). Josefus fortæller derudover, at Herodes regerede i 37 år fra tidspunktet for udnævnelsen til konge i 40 f.Kr. (han var allerede udnævnt til statholder/guvernør i år 47 fvt[3]). Det vil umiddelbart betyde, at Herodes døde år 4 f.Kr. Nu skulle det altså være klart, at Jesus er født før år 4 fvt. Men Josefus giver flere oplysninger om tidspunktet for Herodes’ død, nemlig forekomst af en måneformørkelse der fandt sted forud for en påske. Passer disse oplysninger med år 4 fvt? Kan Josefus have taget fejl? Har Josefus taget fejl før? Ja, det har han[4] [5].

Lad os betragte, hvad vi ved om måneformørkelser i Jerusalem under Herodes’ regeringstid. Nogle forskere henviser til den måneformørkelse, der indtraf den 11. marts i år 4 f.v.t. (den 13. marts ifølge den julianske kalender), og har antaget, at dette var den måneformørkelse Josefus beretter om. Denne måneformørkelse var partiel. Overleveringen[6] siger, at Herodes døde den 2. sjebat (den 11. månemåned i jødernes religiøse kalender. Det svarer til slutningen af januar og begyndelsen af februar). Der indtraf en total måneformørkelse den 8. januar i år 1 f.v.t. eller 18 dage før den 2. sjebat og en partiel måneformørkelse samme år i december. Professor i fysik John A. Cramer[7] argumenterer for at det er en af disse måneformørkelser, der er mest sandsynlig. Det er imidlertid ca 3 måneder før påskehøjtiden.

Astronomen John Mosley fra Griffith-observatoriet i Los Angeles siger, at den seneste forskning „med overbevisning peger på at den måneformørkelse Josefus omtaler . . . ikke kan have været den der indtraf i år 4 f.Kr.“ Den måneformørkelse Josefus tænkte på, må have været en af de to, der indtraf i år 1 f.v.t.[8] Astronomen John P. Pratt skriver i en artikel “Yet Another Eclipse for Herod”[9], “at af kandidaterne til at være Herodes’ [måne]formørkelse, så var formørkelsen den 29. december 1 f.Kr. den mest sandsynlige. … Hvis 29. december 1 f.Kr. er korrekt, så døde Herodes i begyndelsen af A.D. 1 snarere end tidligt 1 f.Kr.”

Og så tilbage til forskellige udsagn fra andre forskere om spørgsmålet for Jesu fødselsår. Der er forskellige bud på årstallet for Herodes den stores død. De fleste forskere støtter sig til det arbejde den tyske teolog Emil Schürer (1844-1910) har udført, og som mener, at Herodes’ død indtraf i år 4 f.v.t.  Emil Schürer tager udgangspunkt i Josefus beretninger. Den katolske professor og præst Giuseppe Ricciotti (1890 – 1964) skriver i sin bog “Jesu Kristi levned”, at “Kronologien til Jesu liv ligger ganske under et slør af tvivlsomhed, ikke blot i henseende til at passe hans liv ind i samtidens jødiske og profane historie. Hverken Jesu fødsels-dag eller – år er os med absolut sikkerhed bekendt, ej heller hvornår han begyndte sin offentlige gerning, hvor længe den varede, eller hvilket år han døde.”[10]

Finegan (professor i det ny testamentes historie (1908-2000)) og Steinmann (professor i teologi og hebraisk (1954-)) argumenterer for at Herodes døde i 1 fvt, og at hans arvinger tilbageførte deres regeringstid til 4 eller 3 fvt for at hævde en overlapning med Herodes’ styre og dermed styrke deres egen legitimitet.[11] Andre forskere fx Filmer og Steinmann har peget på år 1 fvt. som tidspunktet for Herodes’ død. Deres betragtninger er gengivet i forskellige publikationer, hvoraf nogle er udgivet så sent som i 2011.

I “Bibelen i kulturhistorisk lys, Politiken 1970”[12] skriver teolog Bent Noack at “Oplysningerne i barndomshistorierne kan simpelthen ikke forenes og derfor heller ikke hjælpe på beretningerne af, hvornår Jesus er født”. Han fortsætter og konkluderer at “Han [Jesus] er født i slutningen af Herodes den Stores regering eller i begyndelsen af hans efterfølgeres, sandsynligvis mellem år 7 f.Kr og år 7 e.Kr.”

Lektor Geert Hallbäck skriver i “Gads bibelleksikon” om “den legendariske karakter” af beskrivelsen af begivenhederne ifm Jesu fødsel.[13] Geert Hallbäck mener, at det ikke er muligt at forene de forskellige beretninger i evangelierne til at kunne sige noget om Jesu fødselsår, og at “tidspunktet for Jesu fødsel ikke var kendt”. Professor Niels Hyldahl skriver i samme leksikon under afsnittet “Kronologi”, at man ikke kan sige noget sikkert om årstallet for Jesu fødsel, men mener at det mest sandsynlige årstal er år 7 – 6 fvt.

På hjemmesiden kristendom.dk udgivet af Kristeligt Dagblad var der et spørgsmål om Jesu fødselsår fra Gert, som refereret tidligere.[15]

Teolog og forfatter Johannes Værge svarer: “Hvis man går ind på den tankegang, er år 4 et godt bud. Så kommer man heller ikke i strid med den tradition, som også Matthæus formidler, at Jesu fødsel fandt sted, mens Herodes stadig var ved magten.”

Lektor Carsten Vang svarer: “ Herodes den Store dør om foråret år 4 f.Kr. Dette er den mest sandsynlige datering af tidspunktet for hans død. Dette stemmer godt med en formodet tidspunkt for Jesu fødsel omkring år 8 f.Kr.” 

Jehovas Vidner skriver om dateringen af Jesu fødsel: Eftersom Jesus var „omkring tredive år gammel“ ved sin dåb i år 29 e.v.t. (Lu 3:23), må hans fødsel have fundet sted 30 år tidligere, det vil sige i efteråret 2 f.v.t. Han blev født i kejser Augustus’ regeringstid og mens Quirinius var landshøvding i Syrien. (Lu 2:1, 2) Kejser Augustus regerede fra år 27 f.v.t. til år 14 e.v.t. Den romerske senator P. Sulpicius Quirinius var statholder eller landshøvding over Syrien to gange, første gang sandsynligvis umiddelbart efter P. Quintilius Varus, hvis periode som legat i Syrien udløb i år 4 f.v.t. Nogle forskere sætter Quirinius’ første statholderskab til 3-2 f.v.t.[16] (Se MØNSTRING.) På det tidspunkt var Herodes den Store konge over Judæa, og som vist tidligere er der vidnesbyrd som peger på år 1 f.v.t. som det sandsynlige tidspunkt for hans død. Alle forhåndenværende vidnesbyrd, og især de bibelske, peger således på efteråret 2 f.v.t. som det tidspunkt da Guds søn blev født som menneske på jorden.”[17]

Spørger man Wikipedia[14] om Herodes den Stores levetid, skriver den, at han blev født ca. 72 fvt og døde år 4 eller 1 fvt. (den danske siger ca. 73 f.Kr. til 4 f.Kr. [!]). Det viser den usikkerhed, der hersker. Og derfor skal der i arbejdet på at komme årstallet nærmere anvendes nogle af de andre oplysninger, der også er knyttet til Jesu fødsel. En længere diskussion blandt forskere findes på hjemmesiden “Biblical Archaeology Society”: se under “Herodes’ død, Jesu fødsel og en måneformørkelse”[18]

 

2.  Hyrderne på marken og barnemordet i Betlehem

Beretningen om hyrderne på marken lyder i Lukas-evangeliet: “I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.” (Luk 2:8)

Dette udsagn hjælper ikke med at fastslå om året for Jesu fødsel, men det fortæller noget om årstiden. I vintermånederne (november – januar) tager hyrderne hjorden ind om natten, og hyrderne har ikke ligget ude under åben himmel. Det åbner for en helt anden diskussion om placeringen af julen til minde om Jesu fødsel, men den skal ikke tages her.

Om barnemordet[19] i Betlehem beretter Mattæus: “Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.” Resultatet af Herodes den Stores overvejelser blev, at han for en sikkerheds skyld slog alle drengebørn under 2 år ihjel. Herodes foretog altså også en dateringsberegning på basis af astrologernes oplysninger, da han besluttede sig for omfanget af barnemordet.

 

3. Stjernen over Betlehem

Spørgsmålet er om “Stjernen”, der førte “de 3 vismænd/astrologer/konger” til Jesu krybbe, skal opfattes som et astronomisk fænomen, eller om der er tale om et mirakel.

Tidsskriftet Illustreret videnskab holder liv i tanken om, at der kan have været et astronomisk fænomen, der kan forklare stjernen over Betlehem. Artiklen “Julemyte: Var Betlehemsstjernen en rigtig stjerne?”[20] antyder følgende tre muligheder: 1) Komet, 2) Konjunktion mellem 2 planeter, 3) Supernova. Artikler som denne udgiver sig ikke for at være en videnskabelig afhandling, men alligevel efterlades læserne med indtrykket, at der er eller kan være en naturvidenskabelig forklaring på fænomenet.

Planetarieleder Lars Petersen fra Orion Planetarium blev stillet spørgsmålet om “Stjernen fra Betlehem” og citeres i Videnskab.dk[21] for at »Hvis julestjernen[22] havde været en komet, en supernova eller en stjerneskudssværm, så ville den helt sikkert også have optrådt i historiske kilder i eksempelvis Kina, og det er ikke tilfældet.«

»Møder mellem planeter var der dog kun få samfund, der tillagde nogen som helst betydning, og det kan forklare, hvorfor begivenheden kun er beskrevet i få lokale kilder,«

»Min favorit er mødet mellem Venus og Jupiter i år to før vores tidsregning, for det er det eneste planetmøde, hvor man har ét lysende punkt, som omtalt i Biblen. Det eneste lille ‘men’ er, at Herodes ikke længere herskede på dette tidspunkt,« siger Lars Petersen, men forklarer det med, at de historiske data, man har på Kong Herodes, måske ikke er helt korrekte.

En religionsforsker Morten Hørning Jensen mener, at “forskellige ting peger på, at vi skal antage år 8/7 f.Kr. som det rigtige årstal [Jesu fødsel]. F.eks. peger astronomer på, at der netop det år indtraf en begivenhed på stjernehimlen, som harmonerer godt med omtalen af Betlehemsstjernen (Matt 2,2).”[23]

Tolkningen af fænomenet på stjernehimlen efterlader ikke megen vished, men antager man et naturfænomen, er der 2 bud nemlig år 8 eller år 2 fvt. I forhold til hvad der ellers berettes om i evangelierne, er himmelfænomenet måske ikke det største mirakel.

 

4. Quirinius og folketællinger

Lukas beretter: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.” (Luk 2:1)[24] Der er forskellige udlægninger Lukas’ beretning. Flere historikere mener, at Lukas har taget fejl. De mener, at Quirinius’ folketælling skete år 6 evt. Andre forklarer, at der er forskellige typer af folketællinger. For nylig foreslog Dr. Ernest Martin[25], at det var en troskabsed i anledning af Augustus ‘sølvjubilæum i 2 f.Kr. (se kapitel 5 i anden udgave af hans bog). Den samme forfatter mener i øvrigt, at Jesus blev født i år 3 f.v.t.

Men et forsøg på en forklaring skal måske snarere rettes mod udsagnet “denne første indskrivning fandt sted da Quirinius var landshøvding i Syrien”. I den franske bibeloversættelse af Crampon (1939-udg., s. 360) står der i Dictionnaire du Nouveau Testament: „De videnskabelige studier der er foretaget af Zumpt (Commentat. epigraph., II, 86-104; De Syria romana provincia, 97-98) og af Mommsen[26] (Res gestæ divi Augusti) fjerner enhver tvivl om at Quirinius var landshøvding i Syrien to gange.“

Lektor Carsten Vang har skrevet en artikel med titlen “Tog Lukas fejl? Folketællingen, der forsvandt”[27] Det er en grundig gennemgang, der rejser mange spørgsmål og giver mange antydninger på mulige svar.

I sin sammenfatning skriver Carsten Vang: “Meget tyder på, at Lukas kan have ret i sin omtale af den første folketælling, som Kvirinius var ansvarlig for. I år 8 f.Kr. gennemførte kejser Augustus en folketælling over hele det romerske rige. Samme år var der også en folketælling i Syrien, som den lokale syriske statholder stod for. Hvis Kvirinius havde disse særlige magtbeføjelser i krigen mod homonaderne, som der er grund til at antage, har han også haft det overordnede ansvar for den civile administration, herunder folketællingen i Syrien. Lukas vidste, at Kvirinius’ folketælling i år 6 efter Kristus ikke var den første, som han gennemførte. Derfor beskriver evangelisten folketællingen op til Jesu fødsel som den første, som blev gennemført, mens Kvirinius var den øverstbefalende i Syrien.”

I Jerusalem-Bibelen [katolsk oversættelse] siger om “den første indskrivning [folketælling]”: “De historiske omstændigheder er dunkle. De fleste kritikere placerer Kvirinius’ indskrivning i år 6 e.Kr., kun med støtte i Josefus’ autoritet, som på dette sted er tvivlsom. Det sandsynligste er, at den her omtalte indskrivning (der blev foretaget med henblik på påligning af skat) fandt sted omkring år 8 – 6 f.Kr. i forbindelse med en almindelig indskrivning i kejserriget, og at den i Palæstina blev foretaget af Kvirinius, der var udsendt i denne særlige mission. Eftersom denne Kvirinius har været landshøvding i Syrien mellem år 4 og år 1 f.Kr., må Lukas’ udtryk opfattes som en fyldestgørende omtrentlig beregning. Jesus er sikkert født før Herodes’ død (år 4 f.Kr.), muligvis mellem år 8 og 6.”

Den danske bibeloversættelse af Skat Rørdam af det Nye Testamente (1894) skriver om folketællingen: “Disse Ord vise hen til en senere “Indskrivning”, hvormed kun kan være ment den Skatte-Udskrivning, som der hentydes til Ap. Gj. 5, 37, og som foretoges af Kvirinius, da han (Aar 6 eft. Kr.) var bleven Landsherre (Statholder) i den romerske Provins Syrien, hvorunder Judæa blev lagt ved Arkelaos’s Afsættelse. Den her omtalte Indskrivning nævnes ikke af de romerske Historieskrivere, og man har derfor ment at gribe Lk. i en historisk Fejl, idet Jesus blev født under Herodes’s Regering, medens Kvirinius først blev Statholder 10 Aar efter Herodes’s Død, hvortil endnu kommer, at Jøderne lige til Arkelaos’s Afsættelse stode som et romersk Forbundsfolk, og hos saadanne udskrev Romerne ikke Skatter. Imidlertid ved man, at Kvirinius, som var en højt betroet Mand hos Kejser Avgust, paa den Tid i Kejserens Ærende havde flere offentlige Hverv i disse Egne, og der er da al Rimelighed for, at han i statistisk Øjemed (som Avgust havde megen Interesse for) kan have optaget Mandtal i Jødeland; men det blev kun den første Indskrivning; den egentlige Skatte-Udskrivning skete først 10 Aar efter. Men medens dette Romer-Kejserens Bud om at holde Mandtal viser, hvor dybt Guds Folk var fornedret, se vi dog tillige, at dette maatte tjene Guds Raad, idet Kejserens Bud blev Middel til, at Forjættelsen opfyldtes, at Messias skulde fødes i Betlehem.”

Flere forskere ansætter Quirinius’ første periode som landshøvding til et sted mellem år 4 og år 1 f.v.t., sandsynligvis år 3-2 f.v.t. Deres udregningsmetode er imidlertid ikke helt sikker, og det er stadig uvist nøjagtig, hvornår Quirinius var landshøvding første gang. I Quirinius’ 2. regeringsperiode har han så gennemført folketællingen i år 6 evt, som også gav anledning til folkeopstanden. (Apg 5:37)

Jehovas vidner skriver om Quirinius[28] og hans folketælling: “I betragtning af de vidnesbyrd der peger på at Quirinius har tjent som landshøvding i en tidligere periode, anslår mange forskere[29] at denne første periode kan have været i årene 3-2 f.v.t. Disse årstal stemmer med den bibelske beretning, men det grundlag historikerne bygger dette på, er forkert. De opfører Quirinius som landshøvding i denne periode fordi de placerer hans periode efter Varus’, og således efter Herodes den Stores død, som de fejlagtigt fastsætter til år 4 f.v.t. (Se KRONOLOGI; HERODES [Tidspunktet for Herodes’ død].) (Ud fra den ubeviste antagelse at Herodes døde i år 4 f.v.t., anslår de at Varus var landshøvding fra år 6 til år 4 f.v.t.; dette beror dog kun på en formodning, idet Josefus ikke opgiver noget årstal for hvornår Varus begyndte og afsluttede sin tid som landshøvding.) Hvad Jesu fødsel angår, peger det bedste vidnesbyrd på år 2 f.v.t. Quirinius’ embedsperiode som landshøvding må derfor have indbefattet dette år eller noget af det.

Nogle forskere gør opmærksom på at det ord Lukas bruger, og som sædvanligvis oversættes med „landshøvding“ eller „statholder“, er hēgemōnʹ. Dette græske ord bruges om romerske legater, prokuratorer og prokonsuler, og dets grundbetydning er „anfører“ eller „leder“. Nogle mener derfor at Quirinius, på det tidspunkt Lukas omtaler som den „første indskrivning“, har beklædt embedet som kejserens særlige udsending eller legat i Syrien, med usædvanlig store beføjelser. Noget der også kan medvirke til at kaste lys over sagen, er Josefus’ tydelige omtale af et dobbeltherredømme i Syrien. Han taler i sin beretning om to personer, Saturninus og Volumnius, der tjente samtidig som „landshøvdinger i Syrien“. (Jewish Antiquities, XVI, 277, 280 [ix, 1]; XVI, 344 [x, 8]) Hvis Josefus har ret i sin omtale af Saturninus og Varus som to på hinanden følgende guvernører i Syrien, er det muligt at Quirinius tjente samtidig enten med Saturninus (sådan som Volumnius havde gjort) eller med Varus forud for Herodes’ død (der sandsynligvis fandt sted i år 1 f.v.t.). The New Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge anlægger dette synspunkt: „Quirinius havde nøjagtig samme stilling i forhold til Varus, landshøvdingen i Syrien, som Vespasian senere havde i forhold til Mucianus. Vespasian førte krigen i Palæstina mens Mucianus var landshøvding i Syrien; og Vespasian var legatus Augusti, idet han havde nøjagtig samme titel og formelle rang som Mucianus.“ — 1957, bd. IX, s. 375, 376.”

Det fremgår af diskussionen omkring folketællingen, at meget af argumentationen hænger på Josefus’ angivelser af Herodes den Stores dødsår til år 4 fvt og Lukas angivelse af “Quirinius’ første folketælling”, hvor Josefus kun har folketællingen i år 6 evt. 

 

5. Evangelisternes beretninger om Jesu dåb

Lukas skrev i evangeliet: I kejser Tiberius’ femtende regeringsår, mens Pontius Pilatus var statholder over Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, hans bror Filip over Ituræa og Trakonitis, og Lysanias over Abilene,  og mens Annas og Kajfas var ypperstepræster, da kom Guds ord til Zakarias’ søn, Johannes, ude i ørkenen.” (Luk 3:1-2)

Den romerske tidsregning (fra Roms grundlæggelse) fortæller, at Kejser Augustus døde 767 der svarer til år 14 evt. Tiberius efterfølger Augustus, og hans 15. regeringsår er år 29 evt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskellige måder hvorpå tiltrædelsesår bestemmes, og hvad der således bliver det første regeringsår. Skal der regnes fra tiltrædelsesdatoen eller i hele kalenderår? Nogle forskere har peget på, at der også kan være usikkerhed om hvor vidt den tiltrædende kejser Tiberius regerede noget tid før kejser Augustus døde. Men kort gengivet regner de fleste med, at kejser Tiberius’ 15. regeringsår er år 29 evt.

Det er således i år 29 evt, at Johannes døber i ørkenen, og hvor han modtager Jesus med ordene Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd (Joh 1:29). Videre skriver Lukas Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. …” (Luk 3:23). Hvis vi tager ordene “omkring 30 år” for pålydende, så må Jesus være født omkring år 1 fvt ifølge Lukas. Det er således en udregning på årstallet for Jesu fødsel. 

Imidlertid knytter Lukas et helt persongalleri til begivenheden. Ud over kejser Tiberius der er nævnt, nævner han Pontius Pilatus og lokalfyrsten Herodes. Endelig er præsterne Annas og Kajfas nævnt. Alle disse oplysninger finder støtte i de historiske beretninger og giver ikke anledning til diskussion og uenighed i forhold til den bibelske beretning.

 

6. Varigheden af Jesu offentlige gerning

Evangelisten Johannes beretter om 4 påske-højtider. Dermed fortæller det noget om, hvor lang tid Jesu offentlige gerning og forkyndelse kan have varet. Den kan have varet mellem 3 og 4 år. Denne angivelse er udfordret af andre historikere og bibelkritikere, som henviser til de øvrige evangelister, der ikke specifikt nævner 4 påske-højtider. Matthæus-, Markus- og Lukas-evangeliet nævner kun den sidste, altså den hvor Jesus døde. Johannes omtaler 4 højtider, og der kan argumenteres for, at alle hentyder til en påskehøjtid enten direkte eller indirekte. Benytter man oplysningerne fra Johannes-evangeliet og antager, at Jesus overværede 4 påsker, får vi en varighed på Jesu offentlige gerning på omkring 3,5 år.

Johannes-evangeliet:

  • 2:13: Jødernes påske nærmede sig, og Jesus drog op til Jerusalem.
  • 5:1: Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem.[30]
  • 6:4: Påsken, jødernes fest, var nær.
  • 13:1: Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; 

I “Gads Bibelleksikon” skriver cand. theol Johannes Nissen i omtalen af Jesu offentlige gerning, som den er gengivet i Johannes-evangeliet (afsnit Johannesevangeliet, bd 1, side 382), at “Jesus er flere gange i Jerusalem i forbindelse med de jødiske fester og må have virket mindst tre år.” Andet sted i Gads Bibelleksikon (afsnit Kronologi bd 1, side 446) fremføres muligheden for at Jesu offentlige gerning kun har varet 1 år !

Den katolske professor og præst Giuseppe Ricciotti[31] mener, at Jesus kun overværede 2 påskehøjtider, og dermed varede hans offentlige gerning 2 år.


7. Jesu død ved fuldmåne den 14. Nisan ifølge den jødiske kalender

Jødernes kalender er baseret på månens faser. Jødernes døgn regnes fra solnedgang til næste solnedgang, og ikke som vi kender det fra midnat til midnat. Jødernes påske falder på første fuldmåne (14. Nisan) efter forårsjævndøgn (dag og nat er lige lange) i Jerusalem. Forårsjævndøgn falder på den 20. eller 21. marts. Den danske kristne påske fastlægges således, at påskedag falder første søndag efter første fuldmåne efter forårets jævndøgn.[32] Den adskiller sig dermed fra den jødiske udregning af placeringen af påsken. Det særlige ved den sidste påske-højtid, hvor Jesus henrettes, er, at den er en særlig eller stor sabbat. En stor sabbat forudsætter, at påsken falder på en fredag og dermed løber over i en almindelig lørdags-sabbat. 

Hvis man gennemgår påske-højtidens placering i ugedagene i årene fra år 28 evt til år 34 e.v.t.[33]:

– 28, 29, 31, 32, 34 e.v.t. er der ingen sammenfald med påske på en fredag

– 30 e.v.t. er der en påskehøjtid efterfulgt af sabbat på fredag/lørdag den 7. og 8. april 

– 33 e.v.t. er der en påskehøjtid efterfulgt af sabbat på fredag/lørdag den 3. og 4. april

Vi skal altså tage stilling til 2 mulige år for Jesu død, nemlig 30 og 33 e.v.t. Her er forskere og bibelkyndige ikke enige om hvilket årstal, der skal vælges.

 

Den britiske historiker John Knight Fotheringham (1874 – 1936) var ekspert på antik astronomi og kronologi har beskæftiget sig med tidspunktet for Jesu død. Han skriver i en afhandling[34] om tidspunktet for Jesu død: “Dette er sådan, at a.d. 33 er den mest sandsynlige dato for korsfæstelsen, hvis den, som det generelt antages, fandt sted den 14. nisan, og hvis begyndelsen af den nye måned blev bestemt ved observation [observation af nymåne].”

I publikationen “OBSERVATIONS upon the PROPHECIES of DANIEL, and the APOCALYPSE of St. JOHN.” , der blev offentliggjort posthumt i 1733, fortæller Isaac Newton om sine overvejelser om Jesu dødsår. Han betragter kun tiden omkring 31-36 e.v.t, og han beregnede, at fredagskravet kun blev opfyldt fredag ​​den 3. april 33 e.v.t. Men Newton medtager også år 34 e.v.t. fordi der er et sammenfald med forårsjævndøgn og påsken. Derfor overvejer Newton en forskudt påske til den 23. april  34 e.v.t.[35] År 34 e.v.t. er af andre afvist som mulighed, jf ovenstående Giuseppe Ricciotti: “Jesu Kristi levned”.

Om Jesu dødsår skriver Bent Noack “Bibelen i kulturhistorisk lys, Politiken 1970”: “De fleste forskere nøjes med at sige: mellem år 30 og år 33 [det skal vist forstås som enten år 30 eller år 33]; kun ganske få mener, at år 29 er muligt.”[36]

 

8. Forventningerne om Messias

Lukas nævner en interessant observation i forbindelse med Johannes Døbers dåbsvirksomhed. Lukas skriver Folket var fyldt med forventning, og alle tænkte i deres stille sind, om Johannes mon skulle være Kristus.” (Luk 3:15) Det kan være, at jøderne stort set altid har været optaget af tidspunktet for Messias komme. Men det var en profeti i det gamle testamente, der var udgangspunktet for spekulationerne om Johannes døber skulle være den lovede Messias.

I Daniels bog 9:25 profeteres der med ordene: Du skal vide og forstå: Fra den tid ordet om at genopbygge Jerusalem udgik, og indtil der kommer en salvet fyrste [Messias], er der syv uger. I 62 uger skal det stå genopbygget med torve og gader.

Denne oplysning kan det være svært at introducere i en historisk redegørelse. Udsagnet er af en anden kategori, men der er gjort forskellige udregninger, som argumenterer for, at profetien passer med tidspunktet for Jesu dåb år 29 e.v.t. 

 

Betyder det noget om det bliver det ene eller det andet år?

Der er gjort mange forsøg på at fastslå tidspunktet for Jesu fødsel og død. De forskellige beregningsmetoder kommer ikke til de samme resultater, men forskellen er måske ikke stor. Hvad betyder 2-3 år eller for den sags skyld 6-7 år, når det drejer sig om begivenheder, der er 2000 år gamle? Måske ikke meget, og dog har det jo noget at gøre med, at vi gerne vil forstå et så skelsættende tidspunkt som Jesu fødselsår, der blev udgangspunkt for vor vestlige kalender. Det betyder også noget for vor opfattelse af kildernes troværdighed. Sat på spidsen så tvinges vi til at vælge at tro på historikeren Josefus eller evangelisten Lukas. Det betyder måske lidt for mange og meget for få.

Sammenfatning

Et forsøg på sammenfatning af hidtidige dateringer kan være lidt vanskelig, men der er måske 2 hovedsynspunkter:

Jesus blev født før år 4 f.v.t. måske år 6 eller 7 f.v.t., og Jesus dør 30/33 e.v.t.:

Det støtter sig til

  • Josefus’ beretninger om Herodes den Stores død i år 4 f.v.t.
  • Jesus blev født mens Herodes endnu levede

Det har problemer med

  • astronomien ifm. måneformørkelser (benytter ikke den totale måneformørkelse i år 1 f.v.t., men henviser til en partiel måneformørkelse)
  • astronomien ifm. mulige konjunktioner (Venus og Jupiter) i år 2 f.v.t. (forklares med at der var andre konjunktioner)
  • Jesus bliver døbt i år 29 e.v.t. som ca. 30 årig ifølge Lukas (forklares med at Lukas med udtrykket “omtrent 30” kan have ment en alder midt i 30’erne)
  • Jesu offentlige gerning varede 4 påsker ifølge Johannes (forklares med at lægge vægt på at varigheden ikke fremgår af Lukas, Mattæus og Markus og at den derfor måske kun har varet 1 år og i så fald altså fejl hos Johannes)
  • nogle forskere har angivet Quirinius’ første folketælling til først at finde sted i år 3-1 f.v.t. (forklares med at det er en fejl, da det ikke passer med Herodes’ død i år 4 f.v.t., eller at Lukas tager fejl og tænker på folketællingen i år 6 e.v.t.)

 

Jesus blev født år 2 f.v.t., og Jesus dør år 33 e.v.t.:

Det støtter sig til

  • primært til evangelisternes (Lukas, Mattæus og Johannes) beretninger
  • astronomiske observationer af måneformørkelser heraf en total i år 1 f.v.t.
  • de jødiske regler for afholdelse af påske
  • Tiberius indsættelse som kejser år 14 e.v.t. og Jesu dåb i år 29 e.v.t. som ca. 30-årig hvilket passer med Jesu fødsel år 2 f.v.t.
  • de jødiske traditioner for at opretholde nøjagtige slægtsregistre og holde styr på alder og tider
  • Jesu offentlige gerning varede 4 påsker

Det har problemer med

  •  Josefus datering af Herodes den Stores død år 4 f.v.t. (forklares med at Josefus tog fejl)
  • astronomiske observationer af partiel måneformørkelse i år 4 f.v.t. (forklares med at der var andre mere markante måneformørkelser)
  • antagelsen om at Lukas’ angivelse af Quirinius første folketælling skulle ske år 6 e.v.t. (forklares med at den første folketælling skete i Quirinius’ første embedsperiode ca. år 2 f.v.t.)

Kilder:

 

[1] Wikipedia: Date of birth of Jesus: https://en.wikipedia.org/wiki/Date_of_birth_of_Jesus#Other_gospel_evidence

Kilder:

[1] Kristendom.dk: https://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/2014-08-26/hvorn%C3%A5r-blev-jesus-f%C3%B8dt

[2] Gads bibelleksikon s. 368

[3] Morten Hørning Jensen: “Herodes den store – en person Jesus ikke mødte”

[4] Josefus oplyser at Herodes var omkring 70 år [Wikipedia siger 72] gammel da han døde. Endvidere at da Herodes blev udnævnt til statholder over Galilæa (hvilket almindeligvis sættes til år 47 f.v.t. og han bliver konge i år 40 fvt), var han 15 år gammel, men der er almindelig enighed om at dette er en fejl, og at der skulle have stået 25 år. (Jewish Antiquities, XVII, 148 [vi, 1]; XIV, 158 [ix, 2])

[5] Herodes den store: Wikipedia

[6] Alla Kushnir-Stein: Another Look at Josephus’ Evidence for the Date of Herod’s Death* https://scriptaclassica.org/index.php/sci/article/view/4395/3885

[7] Herodes’ død, Jesu fødsel og en måneformørkelse; http://home.nwi.net/~clark/library/Herod%92s%20Death,%20Jesus%92%20Birth%20and%20a%20Lunar%20Eclipse.pdf

[8] Los Angeles Times: citerer John Mosley; https://www.latimes.com/archives/la-xpm-1998-dec-19-me-55528-story.html

[9]  John P. Pratt i tidsskriftet  Planetarian, vol. 19, no. 4, Dec. 1990, pp. 8-14. Copyright 1990, International Planetarium Society; https://www.ips-planetarium.org/page/a_pratt1990

[10] Giuseppe Ricciotti: “Jesu Kristi levned”, på dansk Gyldendal 1945

[11] Filmer og Steinmann: Wiki

[12] Bent Noack i “Bibelen i kulturhistorisk lys,Politiken 1970” b7, side 50

[13] Geert Hallbäck i “Gads bibelleksikon” 1998, b1, side 369,370

[14] Wikipedia engelsk udgave: Herodes den store: https://en.wikipedia.org/wiki/Herod_the_Great

[15] Kristendom.dk: https://www.kristendom.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/2014-08-26/hvorn%C3%A5r-blev-jesus-f%C3%B8dt

[16] Professor Mommsen (1817-1903) er benyttet som autoritet i bogen “WAS CHRIST BORN AT Bethlehem? A Study on the Credibility of St. Luke. By W. M. Ramsay side 228”: “The supreme authority on the subject, Mommsen, considers that the most probable date for Quirinius’s first government of Syria is about b.c. 3-1”
https://archive.org/stream/waschristbornatb00rams/waschristbornatb00rams_djvu.txt

[17] Jehovas Vidners bog Indsigt, kronologi b2, side 69-70, https://wol.jw.org/da/wol/d/r9/lp-d/1200000970#h=1:0

[18] Biblical Archaeology Society:  “Herod’s Death, Jesus’ Birth and a Lunar Eclipse”; https://www.biblicalarchaeology.org/daily/people-cultures-in-the-bible/jesus-historical-jesus/herods-death-jesus-birth-and-a-lunar-eclipse/

[19] Kalkmaleri i Tingsted kirke: Det er formodentlig Herodes i civil til venstre, der siddende på sin trone, befaler barnemordet.

[20] Illustreret videnskab. “Julemyte: Var Betlehemsstjernen en rigtig stjerne?

https://illvid.dk/kultur/myter/julemyte-var-betlehemsstjernen-en-rigtig-stjerne

[21] Videnskab.dk: https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-sa-de-tre-vise-maend-glimte-over-betlehem

[22] Wikipedia: Julestjernen ses i øverste venstre hjørne af denne illustration af de vise mænds besøg hos Jesusbarnet. Fra et middelalderligt manuskript, ca. 14121416; https://da.wikipedia.org/wiki/Julestjernen_(betlehemsstjernen)

[23] Morten Hørning Jensen: “Herodes den store – en person Jesus ikke mødte”

[24] Byzantinsk mosaik ved Chora-kirken , Konstantinopel 1315-20. Jesu forældre lader sig registrere i Quirinius folketælling

[25] Dr. Ernest Martin: The Time of Jesus’ Birth”

[26] Wikipedia: Christian Matthias Theodor Mommsen (født 30. november 1817, død 1. november 1903) var en dansktysk klassicist og historiker og Nobelpristager, der ofte betragtes som 1800-tallets største klassicist. Hans arbejder om romersk historie er stadig af stor betydning.

[27] Carten Vang: “Tog Lukas fejl? Folketællingen, der forsvandt; https://www.bibelskarkaeologi.dk/uploads/4/6/0/6/46063807/tog_lukas_fejl.pdf

[28] Jehovas Vidner, “Indsigt”, b2 side 610-611, https://wol.jw.org/da/wol/d/r9/lp-d/1200003607

[29] Professor Mommsen (1817-1903) er benyttet som autoritet i bogen “WAS CHRIST BORN AT Bethlehem? A Study on the Credibility of St. Luke. By W. M. Ramsay side 228”: “The supreme authority on the subject, Mommsen, considers that the most probable date for Quirinius’s first government of Syria is about b.c. 3-1”
https://archive.org/stream/waschristbornatb00rams/waschristbornatb00rams_djvu.txt

[30] Johannes nævner ikke specifikt hvilken højtid der var tale om. Der er andre jødiske højtider end påsken, men der var ikke noget krav om at tage til Jerusalem for at fejre dem. Det var der tilgengæld om påskehøjtiden.

[31] Giuseppe Ricciotti: “Jesu Kristi levned”, på dansk Gyldendal 1945

[32] Experimentarium.dk

[33] Giuseppe Ricciotti: “Jesu Kristi levned”, på dansk Gyldendal (1945)

[34] John Knight Fotheringham: “The Date of the Crucifixion” (1903)

[35] Wikipedia, “Chronology of Jesus”
https://en.wikipedia.org/wiki/Chronology_of_Jesus#Subtracting_Jesus’_age_of_%22about_30_years%22_when_preaching

[36]  Bent Noack i “Bibelen i kulturhistorisk lys, Politiken 1970” b7, side 72

Print Friendly, PDF & Email
Insert math as
Block
Inline
Additional settings
Formula color
Text color
#333333
Type math using LaTeX
Preview
\({}\)
Nothing to preview
Insert