denne artikel er skrevet af Rasmus Vestergaard Petersen

Gabriel Barkay og hans hold gjorde i 1979 et usædvanligt fund i Ketef Hinnom, Jerusalem. I en grav fandt de to små sølvruller, som de daterede til det 6. og 7. århundrede f.v.t. Nogle forskere argumenterede dog for en senere datering, der ville gøre artefakterne yngre. For at få afgjort striden anvendte Barkay en ortografisk og palæografisk dateringsmetode til at fastlægge tidsbestemmelsen og alderen på rulleren til før Jerusalems ødelæggelse.

I 1979 gjorde forskere et enestående fund uden for Jerusalems bymur. (Barkay, JSTOR, 2004) Den israelske arkæolog Gabriel Barkay var begyndt på en udgravning i 1975 i det såkaldte Ketef Hinnom, lige over for Den Gamle By, mod sydvest, over Hinnoms dal fra Zions Bjerg. (Barkay, 2009) (Ngo, 2021) Fire år senere fandt han og hans hold to sølvamuletter, som var små ruller af næsten helt rent bladsølv (Waaler, 2006), som var henholdsvis 1,27 og 2,54 centimeter høje og 0,5 og 1 centimeter i diameter. (Ngo, 2021)

Efter at have foldet sølvrullerne ud fandt Barkay og hans hold en inskription på indersiden af begge ruller. Inskriptionerne på sølvrullerne er skrevet af to forskellige personer, og ingen af dem har været professionelle skriver. Det kan man se ved, at håndskriften er klodset og ikke særlig let at læse. Alligevel var det lykkedes at skrive omkring 100 ord, arrangeret over 12 linjer, på et blad sølv på størrelse med en tændstik. (Ngo, 2021) (Bojesen, 1994) Linjerne, som dels var taget fra den aronitiske velsignelse, Fjerde Mosebog 6:24-26, kunne læses på begge amuletter. Derudover var der også et citat fra 5. Mosebog 7:9 på den ene. (Waaler, 2006)

Ketef Hinnom, Birkat kohanim 22; Kilde: Wikipedia

Skriften på rullerne fotograferes

Digitale billeder blev taget af sølvamuletterne for at hjælpe det videre arbejde. Men den daværende fototeknologi i 1980’erne begrænsede mulighederne for at tage billeder af tilstrækkelig høj opløsning. (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls) Detaljefattige billeder medførte, at andre forskere kritiserede Barkays konklusioner. Kritikeren argumenterede i stedet for en senere datering, der ville gøre artefakterne yngre.

For at få afgjort sagen var det nødvendigt at tage nye og bedre billeder af sølvamuletterne. Barkay tilkaldte Dr. Zuckerman, hvis team havde specialiseret sig i at fotografere ulæselige antikke dokumenter. (Wilford, 2004) Så i 1994 blev nye billeder taget i en langt højere opløsning. Nu blev det muligt at studere flere detaljer, hvilket var essentielt for undersøgelsen af palæografien og ortografien. (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls) (Wilford, 2004)

Zuckerman og hans hold havde tidligere arbejdet med Dødehavsrullerne, hvilket havde lært dem meget. De arbejdede med avancerede infrarøde billedbehandlingssystemer, forbedret med elektroniske kameraer, og billedbehandlingsteknologi for at fremhæve tidligere usynlige inskriptioner på et fragment fra Dødehavsrullerne. De har også været pionerer inden for elektroniske teknikker til at genskabe manglende dele af bogstaver på dokumenter. Ved at undersøge lignende bogstaver andre steder i teksten var de i stand til at genkende halve bogstaver og rekonstruere resten af det med skribenten særegne stil. Det var særligt vigtigt, da det kun var den aronitiske velsignelse, der var forholdsvist læsbar. De andre foregående eller efterfølgende linjer kunne knap nok ses. (Wilford, 2004)

For at indfange flere detaljer på sølvrullerne anvendte Zuckerman en gammel fotografi-teknik kaldet ”light painting”, som blev opdateret og optimeret ved hjælp af fiber-optisk teknologi. Han brugte et håndholdt lys i et ellers mørkt rum til at oplyse en del af artefaktet under en tidseksponering. Objekterne blev fotograferet fra forskellige vinkler, hvilket fik de indridsede bogstaver til at skinne og dermed stå tydeligere frem. (Wilford, 2004)

Som det næste skulle billederne konverteres til digitale formater. Det var nødvendigt, for at computerne kunne bearbejde billederne, der fremhævede detaljer nærmest på micron-niveau. Analysen var særligt brugbar til at forbinde et bogstavstrøg på den ene side af en revne med resten af strøget på den anden side. Samtidig kunne forskerne også gøre dele af bogstaverne læsbare ved at matche dem med tydelige bogstaver andre steder i teksterne. På denne måde fik forskerne udfyldt flere af bogstaverne og ordene i selve velsignelsen, og for første gang afkodede man meningsfulde ord og sætninger i linjerne, som gik forud for velsignelsen. (Wilford, 2004)

“Disse fotografier er langt overlegne i forhold til, hvad ens øje kan se på inskriptionerne”, kommenterede Dr. Wayne Pitard, professor i den hebraiske bibel og antikkens mellemøstlige religioner ved University of Illinios. (Wilford, 2004)

Dateringen af fundet

Barkay og hans hold havde gjort et enestående fund: to sølvamuletter, som de daterede til det 6. og 7. århundrede f.v.t. Med denne tidsbestemme blev rullerne over 300 og måske hen ved 400 år ældre end Dødehavsrullerne. (Waaler, 2006) Holdet nåede denne konklusion ved at undersøge og sammenholde tre forhold:

1. Arkæologi
2. Palæografi
3. Ortografi

Lad os gennemgå de enkelte punkter og uddybe, hvad forskerne opdagede og konkluderede.

Arkæologiske vidnesbyrd

Som tidligere nævnt arbejdede Barkay og hans hold i Ketef Hinnom, lige uden for Jerusalems bymur. Her undersøgte de et gravkammer, som var hugget ud i klippen. Gravkammeret var en del af et større kompleks af grave fra den sene jernalder, cirka år 700 f.v.t. (Ngo, 2021). Gennem tiden har de fleste af disse grave været udsat for gravplyndringer, så de har derfor kun givet begrænset materiale. (Waaler, 2006) I det pågældende gravkammer, nr. 25, var det massive loft dog faldet ned. Det havde den heldige konsekvens, at det beskyttede indholdet mod plyndringer.

Under gravkammer nr. 25 var der en hule, som blev brugt til at gemme resterne af de afdøde, når gravkammeret skulle klargøres til nye lig. Disse gravkamre kunne blive genbrugt mange gange i løbet af århundrederne. (Wilford, 2004) I hulen fandt man et stort antal genstande, for eksempel 263 lerkar og krukker, som Barkay daterer til især to perioder: 1) jernalderen (700-600 f.v.t.) 2) babylonisk tid (600 f.v.t.). Der blev også fundet otte krukker fra det første århundrede f.v.t., men disse blev fundet øverst og har ingen betydning for de andre genstande. (Waaler, 2006) Desuden fandt arkæologerne mere end tusind forskellige genstande som lamper, smykker, flakoner, seglringe og amuletter. Gravkammeret må have tilhørt en og samme, formentlig rige, familie og har været i anvendelse gennem flere generationer. (Bojesen, 1994)

De fundne genstande fortæller os, at gravkammeret var i brug fra det 7. århundrede til første del af det 5. århundrede f.v.t. Overraskende nok afslører fundene ingen tegn på “brud” i forbindelse med babyloniernes ødelæggelse af Jerusalem og templet. Gravkammeret er blevet anvendt kontinuerligt, også under babylonierne. (Bojesen, 1994)

Lagene i hulen havde en gennemsnitlig dybde på 65 cm. Den første amulet blev fundet i hulen (Bojesen, 1994), kun 7 cm over gulvet. Da de afdødes rester i gravkammeret blev lagt ned i denne hule, efterhånden som nye lig blev båret ind i gravkammeret, er der grund til at tro, at denne amulet hører hjemme meget tidligt i den periode, hvor gravkammeret var i brug. (Waaler, 2006)

Den anden amulet opdagede holdet først, da restmaterialet blev gennemgået, efter at det var båret ud af hulen. De vidste dog, at denne amulet havde ligget i den inderste og nederste del af hulen, altså 0-0,3 m over gulvet. (Waaler, 2006) Derfor konkluderede forskerne, at den anden amulet også må have tilhørt en tidlig periode i gravkammerets historie (Bojesen, 1994).

Nogle forskere tror, at rige mennesker dengang bar disse ruller rundt om halsen som en slags beskyttelse. Jeremy D. Smoak, forsker i den hebræiske bibel, forklarer i et interview med Bible Archeology Society: “Miniaturer, specielt dem båret tæt på kroppen, skaber en følelse af nærhed … mellem kroppen og objektet. Sådanne objekter bliver en del af ens dagligdag og liv. Deres lette kvalitet gør, at de kan hænge komfortabelt om halsen, hvormed de skaber en følelse af at være en del af kroppen. I tilfældet med miniatureinskriptionerne på smykkerne betyder det, at selvom teksten er usynlig eller gemt, så er ordene altid tilgængelige i bærerens tanker, da ordene interagerer med kroppen på et fysisk plan. Når smykkerne dingler om halsen, så bliver de indskrevne ord gentaget i tankerne.” (Ngo, 2021)

Det palæografiske vidnesbyrd

Det andet forhold, som ledte forskerne til deres tidsfastsættelse, var palæografien – en dateringsmetode, hvor man blandt andet ser på bogstavernes form, stil og strøgenes rækkefølge. Det var blandt andet derfor, at nye og bedre billeder var vigtige for at kunne studere detaljer, der kunne indikere årstal.

Hovedargumentet som kritikere brugte til at datere rullerne til den hellenistiske periode var, at bogstavsformerne, som de fremstod på de underlegne fotografier fra 1980, kun blev brugt i hebraiske inskriptioner efter eksilet. Barkay og hans hold fastholdt deres konklusion og kommenterede: ”De fleste af de formodede former er resultatet af en misforståelse på grund af den dårlige kvalitet, de aktuelle data havde på daværende tidspunkt. De nye fotografier gør det muligt at undersøgere palæografien nærmere og mere præcist, end det tidligere har været muligt. (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls)

Kritikere hæftede sig i særlig gad ved, at de hebraiske bogstaver hê, waw, yôd og kap viste, hvad der virkede til at være tydelige kendetegn af post-eksilsk hebræiske skriftsprog. For eksempel ligner det, at det andet og tredje krydsstrøg over hê på den ene amulet former en trekant. Denne stil findes kun på paleo-hebraiske mønter fra det andet og første århundrede f.v.t. De nye fotografer viste dog, at de to streger ikke mødes. Dermed blev endnu et argument mod pre-eksilsk datering fjernet. (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls)

Baseret på de nye læsninger kunne forskere konkludere, at rullerne stammer fra det sene syvende århundrede f.v.t. til det tidligere sjette århundrede f.v.t. (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls)

Ortografien

Som det sidste så Barkay og hans hold også på ortografien, altså retskrivning. Nogle forskere troede, at et bestemt ord i teksterne først blev taget i anvendelse i det 4. århundrede. Men ved at sammenligne med andre samtidige tekster kunne holdet fastslå, at det ikke var tilfældet. (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls)

Dr. McCarter kommenterede, at en nærmere undersøgelse af håndskriften viste, at det var en tidligere form af det hebraiske skriftsystem. Bogstaverne var fra et gammelt hebraisk alfabet, som ikke blev brugt efter ødelæggelsen af Jerusalem. Senere adopterede man det aramæiske alfabet og brugte det til at skrive hebraisk. (Wilford, 2004)

Hebraisk begyndte som et rent konsonant-alfabet, hvilket betyder, at det ikke havde nogen skrevne vokaler. Naturligt nok opstod der, som tiden gik, forvirring angående den korrekte måde at udtale ord på. Så skrivere i den intertestamentlige periode udviklede konceptet ”mater lectionis”, hvilket betyder, at bogstaver såsom waw, yôd, and hê blev indsat for at angive den korrekte udtale. Kritikere troede, at de havde set waw som et ”mater” i linjerne 11-12 på Amulet 2, hvilket indikerer en post-eksilsk datering. Men de nye billeder afslørede, at hvad man troede var et waw, i virkeligheden var et mellemrum i inskriptionen, og altså ikke et waw. (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls) (Waaler, 2006)

Det samme gør sig gældende, da et yôd synes at forekomme i ordet word pnyw (‘His [God’s] face’) i linje 9 på Amulet 2. Det anså kritikere også som et tegn på post-eksilsk oprindelige, da man troede, det var et mater. Det vidste sig dog, at yôd i pnyw ikke er et ”mater”, men faktisk er en del af et original ”pre-mater”-afslutning, som betyder ”hans”. Det forekommer også i Lakisjbrevene 6:12-13 (‘lhyk), Lakisjbrevene 6:6 (ydyk), Khirbet Bet Lei 1:1 (‘lhykh), og Arad Ostracon 7:6 (lpnyk) (ibid.). (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls)

På Amulet 1, linje 11, ser det ud til at waw er blevet brugt som et første-person, maskulint pronomen i sætningen hw (’in Him’). Til at begynde med troede man, at denne brug af waw først begyndte i det fjerde århundrede f.v.t. Men Siloa-inskriptionen, som faktisk dateres tidligere end sølvrullerne, anvender på samme måde waw som et tredje maskulint entalssuffiks på ordet: r’w, (”his fellow”), hvilket forekommer i linjerne 2, 3 og 4 på den kendte inskription. Det præcis samme ord forekommer i Jeremias 6:21. Jeremias’ bog foregår under Babyloniernes belejring af Jerusalem og byens efterfølgende fald, hvilket placerer bogen samtidig med sølvrullerne. (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls)

Kommentarer, konklusioner og konsekvenser

Med udgangspunkt i de samlede indicier peger det på, at sølvrullerne er fra det 6. og 7. århundrede f.v.t., altså før babylonierne ødelagde Jerusalem, og dermed mere end 300 år ældre end Dødehavsteksterne (Waaler, 2006). Undersøgelsen kunne altså bekræfte Barkays første konklusion, at sølvrullerne og inskriptionerne på dem er de tidligst kendte citater fra Bibelen. Dertil bemærkede forskergruppen i sin rapport, at de forbedrede billeder viste, at velsignelseslinjerne fra det syvende århundrede faktisk var tættere på de bibelske paralleller end tidligere anerkendt. (Wilford, 2004)

Den afdøde arkæolog Kathleen Kenyon har kommenteret på fundet: ”Dette er nu det tidligste tilfælde af Bibelske tekster i et ikke-Bibelsk dokument, der betragteligt går forud for de tidligste Dødehavsruller. Det er også den ældste ikke-Bibelske reference til YHWH, Israels Gud.” (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls) (Wilford, 2004) Amulet 1 henviser til Jahve, som den der viser nåde over for dem, der elsker ham og holder hans befalinger. Dette udtryk viser tætte paralleller til adskillige bibelske tekster (jf. 5 Mosebog 7: 9; Nehemias 1: 5; Daniel 9: 4). Amulet 2 henviser til Jahve som den guddom, der har magten til at udvise det onde. (Ngo, 2021)

Barkay og hans hold har antydet, at den første amulet er noget ældre end den anden, og at begge antagelig er skrevet før århundredeskiftet. Hvis den første amulet blev lavet i år 700 f.v.t., så skete det, mens profeten Esajas levede, og før Josija foretog sin reform. Barkays tolker også en tekst på bagsiden af amuletten til at være: ”Tilhører Jesaias” (LYŠ’HW). Det er ikke til at sige, om profeten Esajas er amuletten ejer, da skriften er meget vanskelig at tolke. Men dateringen betyder, at det var samtidig med Esajas. (Waaler, 2006)

Forskere bemærkede også, at de tidlige hebraiske inskriptioner var en sjældenhed og kaldte arbejdet på rullerne for et betydningsfuldt bidrag til en bedre forståelse af religionens historie i det gamle Israel, særligt tiden under det judiske monarki for 2.600 år siden. (Wilford, 2004)

Michael D. Coogan, professor i religionsvidenskab ved Stonehill College i Massachusetts, bemærkede ligeledes, at de to amuletter er tegn på, at de traditioner, der er bevaret i Bibelen, var antikke; det giver også indirekte beviser, ligesom Dødehavsrullerne og andre manuskripter fra det andet tempel, om nøjagtigheden hos skriftkloge, der i århundreder kopierede hellige tekster. (Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls) Med sølvamuletterne ses det for eksempel gennem de såkaldt stumme konsonanter (dvs. konsonanter, der fungerer som vokaler), noget som er et stærkt tegn på en ensartet og skriftlig tradition. (Waaler, 2006)

Referencer

“Amazing Discoveries in Biblical Archeology: Silver Scrolls”, Associates for Biblical Research.
https://biblearchaeology.org/research/divided-kingdom/3567-the-blessing-of-the-silver-scrolls (senest besøgt 21.4.2021)

Barkay, Gabriel (2004) ”The Amulets from Ketef Hinnom: A New Edition and Evaluation”, JSTOR.
https://www.jstor.org/stable/4150106?seq=1 (senest besøgt 21.4.2021)

Barkay, Gabriel (2009) “The Riches of Ketef Hinnom”, Biblical Archaeology Review 35:4, July/August September/October 2009.
https://www.baslibrary.org/biblical-archaeology-review/35/4/4 (senest besøgt 21.4.2021)

Bojesen, Sanne (1994) ”Velsignelsen i sølv”, TEL 4 december 1994 / 5. årgang, Selskab for Bibelsk Arkæologi.
http://ep.teologi.dk/Tidsskrifter/Tel/tel5aarg4.pdf (senest besøgt 21.4.2021)

Ngo, Robin (2021) “Miniature Writing on Ancient Amulets”, Biblical Archeology Society.
https://www.biblicalarchaeology.org/daily/biblical-artifacts/inscriptions/miniature-writing-ancient-amulets-ketef-hinnom/ (senest besøgt 21.4.2021)

Waaler, Erik (2006) ”Velsignelsen skrevet i sølv – om den ældste bibeltekst”, TEL 2006.
http://ep.teologi.dk/Tidsskrifter/Tel/Artikler/tel-2006-2-VelsignelsenSkrevetISoelv-OmDenAeldsteBibeltekst.pdf (senest besøgt 21.4.2021)

Wilford, John Noble (2004) ”Solving a Riddle Written in Silver”, New York Times 28. september.
https://www.nytimes.com/2004/09/28/science/solving-a-riddle-written-in-silver.html (senest besøgt 21.4.2021)