Jerusalems første ødelæggelse

 Hvornår blev Jerusalem ødelagt (første gang)?

Der er to primære bud på hvornår Jerusalem blev ødelagt første gang, enten 586/587 f.v.t. eller 607 f.v.t.

Der hersker vist ikke nogen uenighed om hvornår byen blev ødelagt anden gang, nemlig i år 70 e.v.t., men den enighed finder man så ikke når det drejer sig om den første ødelæggelse. Det kan måske synes mindre væsentligt om årstallet er det ene eller andet. En forskel på ca. 20 år kan vel ikke have den store betydning for noget som fandt sted for mere end 2500 år siden. Det kommer vi tilbage til senere i denne artikel.

Hvis man foretager en søgning på Google vil man opdage, at størstedelen af alle opslag mener at vide, at det korrekte årstal er 586/587 f.v.t. Så hvorfor i det hele taget mene noget andet? Nu er det ikke af ny dato, at der er flere bud på  dateringer omkring jødernes fangenskab i spil. Allerede i 1600-tallet redegør en irsk biskop James Ussher (1581-1656 e.v.t.) i sin bibelkronologi for at jøderne var 70 år i babylonisk fangenskab fra 606 til 536 f.v.t. Og siden er flere kommet til som det ses i det efterfølgende. Udover fastsættelsen af årstal er der også uenighed om hvilke begivenheder der er tale om. Dækker perioden på 70 år blot fangenskab for en større eller mindre del af jøderne? Skal de 70 år regnes fra Jerusalems ødelæggelse eller blot fra det tidspunkt da de første jøder bliver ført i landflygtighed til Babylon?

Det skal derfor her (relativt) kort redegøres for, hvordan man på forskellig vis regner sig frem til årstallet for Jerusalems første ødelæggelse og hvilken betydning forskellen på 20 år har.

Vi har i vores moderne verden en tidsregning i den vestlige verden (den gregorianske kalender) som tager sit udgangspunkt i Kristi fødsel. (Selvom det er nu heller ikke helt korrekt, idet stort set alle mener han blev født før vor tidsregning, hvilket man kan læse mere om på siden der handler om Jesus fødsel) Så at tidsangive en begivenhed eller en periode volder typisk ikke de store problemer for os idag. Man kan være uenig om begivenheden fandt sted i det ene eller andet år, men ”målestokken” er altid den samme; den gregorianske kalender. Før den blev indført og før den, den julianske kalender var det anderledes problematisk at angive et årstal for en begivenhed eller periode, idet man ikke nødvendigvis havde et fælles udgangspunkt og fordi man over tid ’nulstillede’ udgangspunktet og fik et nyt basisårstal.

Grundlaget for udregningen af Jerusalems første ødelæggelse tager udgangspunkt i astronomiske beregninger, kileskrifter og kongerækken i det nybabyloniske rige og Palestina m.m.

Klaudios Ptolemaios

En nøgleperson er Klaudios Ptolemaios (100-170 e.v.t.) som var en græsk videnskabsmand med speciale i astronomi, matematik og geografi der levede i Alexandria i Egypten. Hans hovedværk Almagest var grundlaget for astronomien i 1400 år efter han levede. Og han indførte i øvrigt det geocentriske verdensbillede, som vil sige at Jorden var det ubevægelige centrum i Universet.

Derudover var han også ophavsmand, blandt flere andre, til den nybabyloniske kongerække som af mange blev regnet for at være troværdig. Han opstillede denne kongerække ca. 600 år efter den sidste konge i det nybabyloniske rige regerede. Det gjorde han ved hjælp af astronomiske beregninger, hvilket måske også fortæller at de ikke nødvendigvis var så historisk pålidelige. Endvidere undlod han at medtage alle kongerne fordi han ikke mente de var retmæssige konger.

Hvornår blev Nebukadnezar II indsat som konge?

Udover Ptolemaios skal også nævnes en anden af de mest anerkendte historikere fra oldtiden som er Berossos (350-270 f.v.t.). Han opstillede også en kongerække i det nybabyloniske rige der er sammenfaldende med Ptolemaios og som ses nedenfor.

Nabopolassar grundlagde ifølge nogle kilder det nybabyloniske rige i ca. 626 f.v.t. samtidig med at Assyriens betydning var vigende. Og det er alment anerkendt at det babyloniske rige faldt i 539 fvt. (hvilket er et såkaldt basis årstal[1]) da Medo Persien indtog byen Babylon. Som det ses af uddraget fra den babyloniske kongerække nedenfor, blev Nebukadnezar II (Nebukadrezar) konge i 605 f.v.t. Året hvor slaget ved Karkemisj fandt sted mellem Babylon og Egypten og som i øvrigt havde afgørende betydning for at Babylon blev den næste dominerende magt i Mellemøsten.

Efter Ptolemaios og Berossos kongerække er Nebudkadnezar II’s 18. regeringsår således 587 f.v.t., som altså bruges til at dateres hvornår Jerusalems første ødelæggelse fandt sted. Og 587 f.v.t. er det årstal som langt de fleste hælder til.

Begge kongerækker bør dog sammenholdes med andre kilder, fx kileskrifttavler udfærdiget af skrivere som levede mere eller mindre samtidigt med den nybabyloniske tid. En sådan sammenligning vil afsløre at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse med Ptolemaios og Berossos kongerækker.

Hvad viser lertavlen VAT 4956?

VAT 4956 er en lertavle med kileskrift som findes på British Museum i London[2]. Forskere er imidlertid ikke enige om hvordan den skal translittereres.[3] (at translitterere vil sige at oversætte fra ét alfabet til et andet bogstav for bogstav – Den Danske Ordborg)

På denne tavle står der nogle astronomiske observationer som fandt sted i Nebukadnezar II’s 37. regeringsår. Den indeholder blandt andet 13 måneobservationer, som man har brugt til at finde frem til det årstal som de passede på. En måneobservation beretter om, at månen befandt sig i en bestemt position på en bestemt dato. Ved en fejl (?) translittererede nogle tyske forskere datoen så positionen passede på år 568 f.v.t. Andre har påpeget at hvis man korrigerede for denne fejl ville man komme frem til 588 f.v.t. Såfremt der tages højde for denne antagelse, regerede Nebukadnezaf II 625-582 f.v.t.

Ifølge Bibelens bog Jeremias 32:1 blev Jerusalem ødelagt af Nebukadnezar II i hans 18. regeringsår. Så afhængig af om man tager udgangspunkt i den ene eller anden translitterering kommer man til 587 eller 607 f.v.t. Grunden til at bibeltro personer hælder til 607 f.v.t. er fordi profeten Jeremias forudsagde at jøderne skulle være 70 år i trældom i Babylon. – Jeremias 25:1,2,11 da. aut.

Dog vil nogle hævde at de 70 års trældom ikke nødvendigvis skal regnes fra Jerusalems ødelæggelse, men godt kan tage deres udgangspunkt i at Palæstina blev indtaget af babylonierne før Jerusalems ødelæggelse. Men da Jerusalem blev belejret flere gange og mange israelitter flygtede til Egypten var det først ved ødelæggelsen af Jerusalem at det til fulde kunne siges at den totale ulykke kom over landet – Jer. 44:1,2.

Endelig har visse jøder den tolkning, at nok tages Jeremias år om 70 for pålydende og nok skal de regnes fra 586 f.v.t., men sluttidspunktet bliver så 516 f.v.t.da det først er i det år at hele det jødiske folk var vendt tilbage fra fangenskabet i Babylon. [4]

Hvad skulle være motivet for at ”rette”?

Paul von Neugebauer og Ernst F. Weidner, var de to tyske forskere, som udgav deres translitteration i 1915 og translittererede tallet ”9” til tallet ”8”[5]. Tallet refererer til en dato i nisanu måned. På denne dag befinder månen sig i en bestemt position og det er så muligt at regne sig frem til det a

ktuelle år. Det kan i dag i øvrigt gøres som så meget andet ved hjælp af computersimuleringer.

Man kan af gode grunde ikke vide hvorfor de to forskere ændrede tallet 9 til 8. Tog de fejl eller var det en bevidst handling for at fremme en bestemt tolkning, med risiko for at blive afsløret på et tidspunkt? Sådanne ”rettelser” er ikke enestående i gamle skrifter eller bibeloversættelser. Uanset hvad der måtte have været deres motiv, har det haft en afgørende indflydelse på dateringen af Jerusalems første ødelæggelse.

De israelitiske kongerækker

Endnu en måde at regne sig frem til årstallet for Jerusalems ødelæggelse er ved sammenstille Judas og Israels kongerækker. Det er dog ikke helt uproblematisk at gøre det synkronistisk, dvs ved at sammenstille kongerækkerne og bruge de henvisninger der findes i den ene til den anden række. Nogle historikere tager udgangspunkt i Samarias fald skete i 722 f.v.t. og bruger Judas kongerække med Sidkija (2 Kong 25:2) som den sidste konge til at regne sig frem til at Jerusalems ødelæggelse fandt sted i 587 f.v.t. [6] Hvilket så betyder at eksilet varede i 50 år.

Hvilken forskel gør det?

Og hvilken forskel gør det så om man antager det ene eller andet årstal for Jerusalems første ødelæggelse? Umiddelbart ikke nogen, medmindre man bruger året som udgangspunkt for andre udregninger fra Bibelens kronologi. Fx tager tolkningen af Lukas 21:24 for nogle trossamfund sit udgangspunkt i året for Jerusalems første ødelæggelse.

[1] Basis årstal: Et årstal som er alment anerkendt.

[2] https://www.britishmuseum.org/collection/object/W_1896-0409-51

[3] www.VAT4956.com

[4] Davidstjernen og det babylonske fangenskab – Religion.dk

[5] https://archive.org/details/einastronomische00neuguoft/page/30/mode/2up

[6] Gad Bibel Leksikon, 2. udgave 1998, s. 443

• Hele dette land skal blive til ruiner og ødemark, og folkene skal være trælle for Babylons konge i halvfjerds år.“ (Jeremias 25:1, 2, 11, da. aut.) 
• „Dette siger Herren: ’Først når der er gået halvfjerds år i Babylon, vil jeg drage omsorg for jer, og jeg vil opfylde det gode løfte, jeg gav jer, og bringe jer tilbage til dette sted.’“ (Jeremias 29:10, da. aut.)
• „Jeg [sender] nu bud efter.. . Babylons konge Nebukadnesar; jeg fører [ham] imod dette land og dets indbyggere og imod alle folkene rundt om.“ (Jeremias 25:4, 5, 8, 9, da. aut.)
• „Når der er gået halvfjerds år . . . vil jeg . . . bringe jer tilbage til dette sted“ — til Juda og Jerusalem. — (Jeremias 29:10, da. aut.)
• „Dem, der var undsluppet sværdet, førte han i eksil til Babylon. De blev trælle for ham og hans sønner, og det var de, lige til perserkongen fik magten. Det skete, for at Herrens ord ved Jeremias kunne gå i opfyldelse, indtil landet havde fået erstatning for sine sabbatter. Al den tid det lå øde hen, hvilede det, til der var gået halvfjerds år.“ — (2 Krønikebog 36:20, 21, da. aut.)
• „I har set hele den ulykke, jeg bragte over Jerusalem og alle Judas byer. I dag ligger de i ruiner, og ingen bor der.“(Jeremias 44:1, 2, da. aut.)
• „Jeg, Daniel, [blev] opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål, Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år.“ — (Daniel 9:1, 2, da. aut.)
• ’Herren vakte perserkongen Kyros’ ånd’, så han lod bekendtgøre at jøderne kunne drage hjem. (2 Krønikebog 36:21, 22, da. aut.)
• I perserkongen Kyros’ første regeringsår [som konge over Babylon] vakte Herren perserkongen Kyros’ ånd, for at Herrens ord ved Jeremias kunne opfyldes. I hele sit kongerige lod han følgende bekendtgøre både mundtligt og skriftligt:  »Dette siger perserkongen Kyros: Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda.  Må Gud være med enhver iblandt jer af hele hans folk! Enhver skal drage op til Jerusalem i Juda og bygge på Herrens, Israels Guds, hus; det er den Gud, der er i Jerusalem.  (Ezra 1:1-3 , da. aut.)