Studiet af fremtiden

Studiet af fremtiden og den videnskabelige metode: Trends, forudsigelser, prognoser, hypoteser og profetier.

Vi interesserer os normalt mere for fremtiden, end vi interesserer os for, hvad der er sket i fortiden. Fremtiden rummer vore bekymringer og forventninger.

Den simple begrundelse for vores interesse for fremtiden kunne meget vel lyde “fordi det er der, jeg skal tilbringe resten af mit liv”. Men hvad bringer fremtiden? Der er flere bud på, hvad fremtiden vil bringe, og de afhænger ofte af de erfaringer, som tiden har lært os at tolke. Ud over vore egne erfaringer, bliver vi belært eller oplyst af eksperter på forskellige områder.

Modeeksperter fortæller os, hvad moden vil være til næste år. Gallup forudsiger ofte valgets resultat inden for nogle få procents usikkerhed. Film maler verdens ende i levende billeder, og musik har også dommedag som et af hovedtemaerne igennem tiderne.  Men andre forudsigelser kan komme fra helt andre kilder, som fx når vi i Bibelen eller hos Nostradamus læser profetier om verdens ende.

Trend: Tendens, retning eller strømning i tiden, inden for fx kunst, musik, politik eller tøj.
Forudsigelse: Udsagn om eller vurdering af hvordan noget vil udvikle sig, eller hvad der vil ske i en bestemt, fremtidig situation typisk ud fra observationer, erfaring eller logisk slutning.
Prognose: Forudsigelse eller beregning af hvordan noget vil udvikle sig, ofte på grundlag af foreliggende fakta.
Hypotese: (videnskabelig) antagelse om bestemte kendsgerninger eller lovmæssigheder hvis gyldighed først må bevises
Profeti: En profets forkyndelse af en guds vilje efter at han har modtaget en åbenbaring.

Kilde: Den Danske Ordbog


Falsifikation :
Falsifikation, (af lat. falsus ‘falsk’ og facere ‘gøre’), falsificerbarhed, et centralt begreb i Karl Poppers videnskabsfilosofi. En teori eller en sætning siges at være falsificerbar, hvis der kan udledes en sætning af den, der kan være falsk, og at være falsificeret, dvs. gendrevet, hvis den pågældende sætning faktisk er falsk. Kilde: Den store danske


 

Videnskabsfilosoffen Karl Popper fastslår, at trends, altså observerede udviklingstendenser, ikke kan benyttes til at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Forudsigelse af fremtidige begivenheder må være baseret på teorier, der beskriver årsagssammenhænge mellem forskellige faktorer. Det er den videnskabelige metode. Man kan ikke i videnskabelig betydning argumentere for, at fordi “man” har gjort noget i længere tid, vil det være en forvarsel om noget, der rækker ind i fremtiden. De underliggende forhold kan ændre sig, hvorefter trenden tager en ny retning. Karl Popper introducerede begrebet “falsifikation”, se faktaboks. 

Det klassiske eksempel på en hypotese ville være “alle svaner er hvide”. Hypotesen er baseret på observatørens observationer og erfaringer. Han har aldrig set andet end hvide svaner, dér hvor han plejer at sidde ved søen. Hypotesen er falsificerbar idet der kan opstilles en modhypotese at “der findes andet end hvide svaner” som dermed skal være grundlaget for forskerens stræben.

“Videnskabens store tragedie er, at en fantastisk teori kan blive væltet af et grimt lille faktum.”
Thomas Huxley (1825-1895)

Og så skal han gå på jagt efter svaner, der har en anden farve end hvid. Han skal kort sagt rejse verden rundt på jagt efter andet end hvide svaner. Og hvis han på sin rejse ikke finder andet end hvide svaner, så har han ifølge Popper falsificeret sin hypotese. Men i dette tilfælde vil han komme tilbage med viden om at “svaner kan godt have andre farver end hvid”, og dermed var hans oprindelige hypotese forkert.

Popper fremfører bl.a. falsificerbarhed som et kriterium for videnskabelighed. En teori kan kun gøre krav på at være videnskabelig, hvis den i princippet er falsificerbar, dvs. kan tænkes at være falsk. Hermed tager Popper afstand fra den traditionelle empiristiske opfattelse, at de empiriske videnskaber er kendetegnet ved, at de søger at bekræfte (verificere) deres teorier. Derimod er det videnskabens opgave at opstille en række dristige hypoteser og efterfølgende søge at gendrive dem. Falsifikation angiver på én gang et kriterium for videnskabelighed og en videnskabelig metode. 

Karl Popper (1902-94) omtaler fx Karl Marx’ (1818-83) forudsigelse af kapitalismens kollaps, som en profeti og antyder dermed validiteten af forudsigelsen. Karl Marx’ teorier har religiøse undertoner, mener Karl Popper. Marx’ teorier var baseret på overfladiske observationer, som blev fremskrevet. Karl Marx så ikke, ifølge Karl Popper, at kapitalismens effektivitet kunne løfte arbejderne ud af fattigdommen og elendigheden, således at de ikke forfulgte revolutionen. Hvor Marx mente at kunne se en trend, der var uafvendelig, viste virkeligheden, at underliggende faktorer, som Marx ikke havde set, reelt styrede udviklingen. Karl Popper havde tilsvarende reservationer over for psykoanalysen, creationismen og evolutionsteorien, som han anså for at være ufalsificerbar. 

Det sker ofte, at politikere og andre beslutningstagere henviser til, at vi skal lære af historien. For eksempel har det været et gennemgående træk i den politiske tankegang efter Anden Verdenskrig, at vi skal prøve at undgå de fejl, som udløste Første Verdenskrig, og som blev gentaget i fredsaftalen. Den britiske historiker A. J. P. Taylor (1906-90) har udtalt: “Når mennesker søger at se ind i fremtiden, er det fortiden de ser”. Der er altså fremsat mange videnskabelige teorier, som ikke kan “bestå” et videnskabeligt eftersyn og Popper er skeptisk over for  tanken om at man kan forudse historien. Så hvad skal vi mene om teorierne om fx drivhuseffekten, polernes nedsmeltning, økonomisk krisestyring? Det vil vi vende tilbage til …

I november 2013 beklagede DR deres valgprognose ved kommunalvalget under overskriften: “DR beklager forkerte valgprognoser”. Og der har været en lang række forudsigelser og prognoser, som har ramt helt ved siden af virkeligheden, som den viste sig at være i det politiske landskab. I året 2016 gik valgprognoserne helt galt ved folkeafstemningen om UKs forbliven i EU og senere på året blev Donald Trump vagt til at være USA’s næste præsident imod alle forudsigelser.

Endelig skal vi se lidt på profetier. I den kristne/jødiske ideverden er Bibelens Gud profetiernes kilde. De er langt fra videnskabelige forudsigelser, idet de netop påberåber sig ikke at være baseret på rationelle faktorer i Karl Poppers forstand, men at være overnaturlige og uden for menneskelig efterforskning ud over, at alle kan se om de profeterede hændelser indtræffer. I Bibelen er Messias’ komme forudsagt i en lang række profetier. Profetierne om Messias bliver i kristen sammenhæng oversat til profetier om Jesus. Den kristne læser profetierne i det gamle testamente og ser deres opfyldelse i det nye testamente.

Med denne indledende omtale af de forskellige typer af forudsigelser vil vi gå mere i dybden med nogle eksempler i de efterfølgende afsnit. Vi vil se på dommedagsprofetier og dommedagsforudsigelser, som de kommer til udtryk i religiøs skikkelse, eller som de gengives af videnskabsmænd.

Profetier/forudsigelser om verdens ende

Mennesker har altid troet Jorden går under
»Ser man historisk på det, kan vi se, at undergangsvisioner og katastrofer er en del af det, at være menneske. Det har altid eksisteret, og det er simpelthen en del af vores psykologi og kollektive bevidsthed – scenariet for, hvordan undergangen foregår, har bare ændret sig med tiden,«
siger ph.d. Rikke Peters til videnskab.dk

Forudsigelser – eller rettere profetier – om verdens ende ser vi gengivet i religiøse skrifter. Her er profetierne også nært knyttet til forestillingen om dommen over den enkelte. Videnskabsmænd og forskere taler imidlertid også om en risiko for livets ophør på jorden, ja de forudser endog jordens undergang. De ser i horisonten en mulig sjette masseuddød på grund af de målbare effekter af klimaforandringerne, risikoen atomkrig, eller de knytter deres forudsigelser til det tidspunkt, hvor solen “slukker” for lyset. Nogle forskere anbefaler, at vi allerede nu forbereder menneskehedens overlevelse ved rejse til andre planeter.

Forskere og videnskabsmænd er foruroliget over den registrerbare ændring i verden, som deres analyser viser. De religiøse taler om verdens undergang på grund af

Maleri af Viktor Vasnetsov, 1887. De fire ryttere ved dommedag iflg. Åbenbaringsbogen i Bibelen.

Maleri af Viktor Vasnetsov, 1887. De fire ryttere ved dommedag iflg. Åbenbaringsbogen i Bibelen.

Guds vrede over uretfærdighed og en overflod af synd. De to grupper er enige om det skræmmende budskab om verdens undergang, men der hører enigheden så tilsyneladende også op. Der eksisterer en udbredt opfattelse af at religion og videnskab altid har været og stadig er i en intens indbyrdes kamp om menneskers sjæle og sind. Billedet af denne kamp er imidlertid mere nuanceret både i fortiden og nu.

I oplysningstiden og i begyndelsen af den videnskabelige revolution (periode i Europas historie ca. 1690–1800) var det slet ikke usædvanligt at finde begge former for ræsonnement i den samme person, naturvidenskab sammen med tro på magi, varselstydning, astrologi osv. Isaac Newton (1643-1727) – og sammen med ham mange andre – er i denne sammenhæng særlig interessant. Hans videnskabelige bedrifter er velkendte, men hans interesse for teologiske spørgsmål når sjældent offentlighedens opmærksomhed (se mere herom i Dommedag).

Også blandt nutidens videnskabsmænd kan man finde gudstro, selv om ateisme er den mest udbredte tro. Ikke mange videnskabsmænd skilter med deres gudstro eller tro på det magiske eller det uforklarlige. En af de få er professor Eske Willerslev (1971-). I en omtale af sin bog “Historien om det hele – fortællinger om magi og videnskab” siger han “Det er klart, at jeg som naturvidenskabsmand er opdraget med, at der er love. Og at lige meget hvor du går hen i verden, må der gælde de samme regler. Det kan godt være, at det er tilfældet med mange ting, men jeg oplever bare, at når du går forskellige steder i verden og møder forskellige folk, er der altså regelsæt, som ikke stemmer overens.”

De sekulære ”profetier” – Den videnskabelige dommedag

Systemmæssige og vanemæssige handlinger – eller mangel på handlinger – betyder, at tingene glider i en given retning. Det kan i sig selv være alvorligt, fordi det kan ende i en katastrofe (tænk på global opvarmning eller atomoprustning). Katastrofen kan også ligge gemt i menneskelige eller tekniske fejl, som kan udløse katastrofen (tænk på Tjernobyl atomkraftværket). Endelig kan forhold uden for menneskers kontrol fremkalde en global katastrofe (tænk på solstorme, asteroider, vulkanudbrud). En farlig virus kan sprede sig til hele jorden og slå millioner af mennesker ihjel (tænk på den spanske syge og covid-19). Se afsnittet Dommedagsuret.

————————————————————–

Kilder: Holtug, Nils: falsifikation i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 23. maj 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/falsifikation ; Letlæst beskrivelse: Videnskabsteori – noget for skolens naturfag? Svein Sjøberg https://www.experimentarium.dk/wp-content/uploads/2017/06/antologi_2014_kap_2.pdf ; Wikipedia: Karl Popper: https://da.wikipedia.org/wiki/Karl_Popper  

Print Friendly, PDF & Email
Insert math as
Block
Inline
Additional settings
Formula color
Text color
#333333
Type math using LaTeX
Preview
\({}\)
Nothing to preview
Insert