Mennesker har altid troet Jorden går under
»Ser man historisk på det, kan vi se, at undergangsvisioner og katastrofer er en del af det, at være menneske. Det har altid eksisteret, og det er simpelthen en del af vores psykologi og kollektive bevidsthed – scenariet for, hvordan undergangen foregår, har bare ændret sig med tiden,«
siger ph.d. Rikke Peters til videnskab.dk
Forudsigelser – eller rettere profetier – om verdens ende ser vi gengivet i religiøse skrifter. Her er profetierne også nært knyttet til forestillingen om dommen over den enkelte. Videnskabsmænd og forskere taler imidlertid også om en risiko for livets ophør på jorden, ja de forudser endog jordens undergang. De ser i horisonten en mulig sjette masseuddød på grund af de målbare effekter af klimaforandringerne, risikoen for en atomkrig, eller de knytter deres forudsigelser til det tidspunkt, hvor solen “slukker” for lyset. Nogle forskere anbefaler, at vi allerede nu forbereder menneskehedens overlevelse ved rejse til andre planeter.
Forskere og videnskabsmænd er foruroliget over den registrerbare ændring i verden, som deres analyser viser. De religiøse taler om verdens undergang på grund af Guds vrede over uretfærdighed og en overflod af synd.
Maleri af Viktor Vasnetsov, 1887. De fire ryttere ved dommedag iflg. Åbenbaringsbogen i Bibelen.
De to grupper er enige om det skræmmende budskab om verdens tilstand, men der hører enigheden så tilsyneladende også op. Der eksisterer en udbredt opfattelse af at religion og videnskab altid har været og stadig er i en intens indbyrdes kamp om menneskers sjæle og sind. Billedet af denne kamp er imidlertid mere nuanceret både i fortiden og nu.
I oplysningstiden og i begyndelsen af den videnskabelige revolution (periode i Europas historie ca. 1690–1800) var det slet ikke usædvanligt at finde begge former for ræsonnement i den samme person, naturvidenskab sammen med tro på magi, varselstydning, astrologi osv. Isaac Newton (1643-1727) – og sammen med ham mange andre – er i denne sammenhæng særlig interessant. Hans videnskabelige bedrifter er velkendte, men hans interesse for teologiske spørgsmål når sjældent offentlighedens opmærksomhed (se mere herom i Dommedag).
Også blandt nutidens videnskabsmænd kan man finde gudstro, selv om ateisme er den mest udbredte tro. Ikke mange videnskabsmænd skilter med deres gudstro eller tro på det magiske eller det uforklarlige. En af de få er professor Eske Willerslev (1971-). I en omtale af sin bog “Historien om det hele – fortællinger om magi og videnskab” siger han “Det er klart, at jeg som naturvidenskabsmand er opdraget med, at der er love. Og at lige meget hvor du går hen i verden, må der gælde de samme regler. Det kan godt være, at det er tilfældet med mange ting, men jeg oplever bare, at når du går forskellige steder i verden og møder forskellige folk, er der altså regelsæt, som ikke stemmer overens.”
De sekulære ”profetier” – Den videnskabelige dommedag
Systemmæssige og vanemæssige handlinger – eller mangel på handlinger – betyder, at tingene glider i en given retning. Det kan i sig selv være alvorligt, fordi det kan ende i en katastrofe (tænk på global opvarmning eller atomoprustning). Katastrofen kan også ligge gemt i menneskelige eller tekniske fejl, som kan udløse katastrofen (tænk på Tjernobyl atomkraftværket). Endelig kan forhold uden for menneskers kontrol fremkalde en global katastrofe (tænk på solstorme, asteroider, vulkanudbrud). En farlig virus kan sprede sig til hele jorden og slå millioner af mennesker ihjel (tænk på den spanske syge og covid-19). Se afsnittet Dommedagsuret og Grænser for vækst.
