Studiet af fremtiden og den videnskabelige metode: Trends, forudsigelser, prognoser, hypoteser og profetier.
Vi interesserer os normalt mere for fremtiden, end vi interesserer os for, hvad der er sket i fortiden. Fremtiden rummer vore håb, bekymringer og forventninger.
Den simple begrundelse for vores interesse for fremtiden kunne meget vel lyde “fordi det er der, jeg skal tilbringe resten af mit liv”. Men hvad bringer fremtiden? Der er flere bud på, hvad fremtiden vil bringe, og de afhænger ofte af de erfaringer, som tiden har lært os at tolke. Ud over vore egne erfaringer, bliver vi belært eller oplyst af eksperter på forskellige områder.
Modeeksperter fortæller os, hvad moden vil være til næste år. Gallup forudsiger ofte valgets resultat inden for nogle få procents usikkerhed. Film maler verdens ende i levende billeder, og musik har også dommedag som et af hovedtemaerne igennem tiderne. Men andre forudsigelser kan komme fra helt andre kilder, som fx når vi i Bibelen eller hos Nostradamus læser profetier om verdens ende.
Trend: Tendens, retning eller strømning i tiden, inden for fx kunst, musik, politik eller tøj.
Forudsigelse: Udsagn om eller vurdering af hvordan noget vil udvikle sig, eller hvad der vil ske i en bestemt, fremtidig situation typisk ud fra observationer, erfaring eller logisk slutning.
Prognose: Forudsigelse eller beregning af hvordan noget vil udvikle sig, ofte på grundlag af foreliggende fakta.
Hypotese: (videnskabelig) antagelse om bestemte kendsgerninger eller lovmæssigheder hvis gyldighed først må bevises
Profeti: En profets forkyndelse af en guds vilje efter at han har modtaget en åbenbaring.
Håb: Optimisme, fortrøstning og tiltro med hensyn til fremtiden
Forventning: Forestilling som man (bevidst) gør sig om noget fremtidigt
Kilde: Den Danske Ordbog
Falsifikation :
Falsifikation, (af lat. falsus ‘falsk’ og facere ‘gøre’), falsificerbarhed, et centralt begreb i Karl Poppers videnskabsfilosofi. En teori eller en sætning siges at være falsificerbar, hvis der kan udledes en sætning af den, der kan være falsk, og at være falsificeret, dvs. gendrevet, hvis den pågældende sætning faktisk er falsk. Kilde: Den store danske
Krav til en naturvidenskabelig hypotese:
1. Hypotesen skal kunne modbevises. Dvs. der skal kunne laves et eksperiment der
kunne give et resultat, der ville gøre at hypotesen må forkastes.
2. De eksperimenter der ligger til grund for hypotesen skal kunne gentages.
Den videnskabelige metode – En fremstilling kunne være “Den naturvidenskabelige trekant”:
1. Hypotese/teori
2. Observation/databehandling
3. Forsøg
4. Forudsigelse
Kilde: Ungeforskere.dk
Videnskabsfilosoffen Karl Popper fastslår, at trends, altså observerede udviklingstendenser, ikke kan benyttes til at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Forudsigelse af fremtidige begivenheder må være baseret på teorier, der beskriver årsagssammenhænge mellem forskellige faktorer. Det er den videnskabelige metode. Man kan ikke i videnskabelig betydning argumentere for, at fordi “man” har gjort noget i længere tid, vil det være en forvarsel om noget, der rækker ind i fremtiden. De underliggende forhold kan ændre sig, hvorefter trenden tager en ny retning. Karl Popper introducerede begrebet “falsifikation”, se faktaboks.
Det klassiske eksempel på en hypotese ville være “alle svaner er hvide”. Hypotesen er baseret på observatørens observationer og erfaringer. Han har aldrig set andet end hvide svaner, dér hvor han plejer at sidde ved søen. Hypotesen er falsificerbar, idet der kan opstilles en modhypotese at “der findes andet end hvide svaner”. Så i den forstand opfylder hypotesen Poppers krav. Man kan altså ikke endegyldigt bekræfte en hypotese/teori ved nok så mange observationer, der bekræfter hypotesen, som fx “nu har jeg igen set en hvid svane” så hypotesen må være rigtig. Man kan ikke verificere sig til en korrekt videnskabelig teori.
Thomas Huxley (1825-1895)
Popper fremfører bl.a. falsificerbarhed som et kriterium for videnskabelighed. En teori kan kun gøre krav på at være videnskabelig, hvis den i princippet er falsificerbar, dvs. kan tænkes at være falsk. Hermed tager Popper afstand fra den traditionelle empiristiske opfattelse, at de empiriske videnskaber er kendetegnet ved, at de søger at bekræfte (verificere) deres teorier. Derimod er det videnskabens opgave at opstille en række dristige hypoteser og efterfølgende søge at gendrive dem. Falsifikation angiver på én gang et kriterium for videnskabelighed og en videnskabelig metode.
Karl Popper (1902-94) omtaler fx Karl Marx’ (1818-83) forudsigelse af kapitalismens kollaps, som en profeti og antyder dermed validiteten af forudsigelsen. Karl Marx’ teorier har religiøse undertoner, mener Karl Popper. Marx’ teorier var baseret på overfladiske observationer, som blev fremskrevet. Karl Marx så ikke, ifølge Karl Popper, at kapitalismens effektivitet kunne løfte arbejderne ud af fattigdommen og elendigheden, således at de ikke forfulgte revolutionen. Hvor Marx mente at kunne se en trend, der var uafvendelig, viste virkeligheden, at underliggende faktorer, som Marx ikke havde set, reelt styrede udviklingen. Karl Popper havde tilsvarende reservationer over for psykoanalysen, creationismen og evolutionsteorien, som han anså for at være ufalsificerbare.
Det sker ofte, at politikere og andre beslutningstagere henviser til, at vi skal lære af historien. For eksempel har det været et gennemgående træk i den politiske tankegang efter Anden Verdenskrig, at vi skal prøve at undgå de fejl, som udløste Første Verdenskrig, og som blev gentaget i fredsaftalen. Den britiske historiker A. J. P. Taylor (1906-90) har udtalt: “Når mennesker søger at se ind i fremtiden, er det fortiden de ser”. Der er altså fremsat mange videnskabelige teorier, som ikke kan “bestå” et videnskabeligt eftersyn og Popper er skeptisk over for tanken om at man kan forudse historien. Så hvad skal vi mene om teorierne om fx drivhuseffekten, polernes nedsmeltning, økonomisk krisestyring? Det vil vi vende tilbage til …
I november 2013 beklagede DR deres valgprognose ved kommunalvalget under overskriften: “DR beklager forkerte valgprognoser”. Og der har været en lang række forudsigelser og prognoser, som har ramt helt ved siden af virkeligheden, som den viste sig at være i det politiske landskab. I året 2016 gik valgprognoserne helt galt ved folkeafstemningen om UKs forbliven i EU og senere på året blev Donald Trump vagt til at være USA’s næste præsident imod alle forudsigelser.
Endelig skal vi se lidt på religiøse profetier. I den kristne/jødiske ideverden er Bibelens Gud profetiernes kilde. De er langt fra videnskabelige forudsigelser, idet de netop påberåber sig ikke at være baseret på rationelle faktorer i Karl Poppers forstand eller naturlovene, men at være overnaturlige og uden for menneskelig efterforskning ud over, at alle kan se om de profeterede hændelser indtræffer. I Bibelen er Messias’ komme forudsagt i en lang række profetier. Profetierne om Messias bliver i kristen sammenhæng oversat til profetier om Jesus. Den kristne læser profetierne i det gamle testamente og ser deres opfyldelse i det nye testamente.
Med denne indledende omtale af de forskellige typer af forudsigelser vil vi se på dommedagsprofetier og dommedagsforudsigelser, som de kommer til udtryk i religiøs skikkelse, eller som de gengives af videnskabsmænd. Se afsnittene “Profetier/forudsigelser om verdens ende” og “Dommedagsuret“
————————————————————–
Kilder: Holtug, Nils: falsifikation i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 23. maj 2021 fra https://denstoredanske.lex.dk/falsifikation ; Letlæst beskrivelse: Videnskabsteori – noget for skolens naturfag? Svein Sjøberg https://www.experimentarium.dk/wp-content/uploads/2017/06/antologi_2014_kap_2.pdf ; Wikipedia: Karl Popper: https://da.wikipedia.org/wiki/Karl_Popper
