Home 9 Forside 9 Datering 9 Religiøse opfattelser 9 Livets oprindelse

Livets oprindelse

 

Videnskaben søger konstant at afdække mere og mere af vor fortid. De søger længere og længere tilbage i vor historie, og gerne helt tilbage til de sekunder – eller dele heraf – hvor universet begyndte sin lange rejse mod det, vi er en del af i dag. Videnskabens teorier er under konstant bearbejdning, og forskellige teorier dukker op med jævne mellemrum. Det synes, som om videnskaben er nærmere enighed om universets oprindelse, end de tanker og forestillinger om skabelse, som udspilles i religiøse kredse.

I dette afsnit vil vi gennemgå af nogle af forskellige religiøse forestillinger om livets oprindelse, universets start og andre spørgsmål. Hvis vi tager udgangspunkt i den kristne opfattelse, så bliver Bibelen vores guide til en tidsrejse fra jordens skabelse til paradisets genoprettelse. Bibelen fortæller beretningen om mennesker, som har levet i fortiden, hvor længe de levede, hvilke børn de fik og hvornår. Dermed er der en kæde af begivenheder, som danner grundlaget for bibelens kronologi. Selv om religionerne således ofte har et godt bud på, hvornår og hvordan det hele begyndte, så brydes meningerne ikke alene mellem de forskellige religioner, men også inden for den samme religiøse retning. Mener Den danske Folkekirke det samme som Luther, er der bevægelse i Kreationisternes overbevisning om 6 bogstavelige skabelsesdage, tror Jehovas vidner det samme i dag som for 100 år siden, og der kunne stilles langt flere spørgsmål, som ville vise, at der også er bevægelse i de religiøse forestillinger. Derfor kan det være svært at få et overblik over og sammenfatte, hvad en bestemt religiøs retning lærer, og derfor også hvad de mener om universets og Jordens skabelse.

Hvor man begynder i sine overvejelser afhænger ofte af ens verdensbillede, som det er blevet dannet af videnskab og evt. religiøse opfattelser. Vort verdensbillede giver et udgangspunkt eller et paradigme, hvorfra verden ses, forstås og fortolkes. De to store udbredte opfattelser om altets oprindelse kan sammenfattes i troen på en Gud og troen på fraværet af en Gud. Dette afsnit vil vi følge forskernes forståelse af altet uden at skulle inddrage Gud i ligningen, og derefter hvilke religiøse bud, der findes på de samme store spørgsmål.

 

FAKTABOKS

Paradigme: Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som er sammensat af para = “hos” + deiknynai = “vise”, og det betyder tilsammen “forbillede” eller “mønster”), heraf kommer nutidens brug: en tænkemåde eller et system af tanker og sammenhænge. (Wikipedia)Paradigmeskift: Et paradigmeskift er et skift i tænkemåde eller nærmere betegnet et skift fra et paradigme til et andet. Begrebet blev introduceret af filosoffen Thomas Kuhn i det videnskabelige værk The Structure of Scientific Revolutions.Kuhns epistemologiske teori gik på, at der inden for en videnskab findes et dominerende paradigme i en tidsperiode. Denne udfordres af nye paradigmer, hvis der findes nye videnskabelige tilgange, der er bedre til at finde og løse videnskabelige problemer. Disse konkurrerende paradigmer kan sameksistere i en rum tid, men når balancen skifter fra overvejende at have flest, der støtter det oprindelige paradigme til at være flest, der støtter det nye paradigme, hvorved dette bliver det dominerende, sker en videnskabelig revolution og dermed et paradigmeskift.

Eksempler på paradigmeskift:
– Overgangen fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske.
– Isaac Newtons fysik i forhold til relativitetsteorien. Der gik mange år før relativitetsteorien blev anerkendt.
– Alfred Wegeners teori om kontinentaldriften blev først anerkendt efter mange år.
Kilde: Wikipedia

Verdensbillede: verdensbillede, opfattelse af verden, kosmos eller Universet. Kosmologi er læren om verden; som oftest forsøget på at opnå en videnskabelig forståelse heraf. Både “verdensbillede” og “kosmologi” bruges dog også i betydningen “verdensanskuelse”, der normalt hentyder til religiøse og etiske opfattelser af den verden, der har mennesket i fokus. Historisk set har de to betydninger fælles rødder, idet de begge er udsprunget af religiøse og mystiske opfattelser af verden. (Kilde: Den store Danske). Verdensbillede : her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette. (Wikipedia)

Paradigme er et udtryk for en tænkemåde. Et paradigme er blevet et slags platform, hvor opfattelserne har opnået så bred en accept, at man ikke behøver at gå tilbage til ”Adam og Eva”, når der skal argumenteres. Det er en grundopfattelse, når andre ting skal forstås eller fortolkes. Når og hvis et paradigme udskiftes med et andet tales der om et paradigmeskift.

 

I et senere afsnit (afsnit ”Studiet af fremtiden: Trends, forudsigelser, prognoser og profetier”) vil vi vende blikket fra fortiden for at betragte forskellige bud på, hvad fremtiden bringer. Man kan godt tillade sig at kalde det for en slags dateringsmetode, men udkommet kan så forventes at være meget forskelligt, om man fx aflæser fremtiden ved hjælp af Bibelens profetier om fremtidige begivenheder, eller om man søger svar i, hvad forskerne fx vil mene om Jordens fremtid i lyset af global opvarmning, atomtruslerne, eller om man bare vil vide noget om, hvad moden bliver til næste år.

 

 

Skabelsen ifølge videnskaben
Hvad siger videnskaben om verdens skabelse, og hvad ved vi om universets begyndelse? Har universet set ens ud til alle tider eller har det ændret sig med tiden?
Forskerne søger ikke alene svar på det materielle univers oprindelse, men mindst lige så meget på livets begyndelse. Hvor og hvornår dukkede menneske op på Jordens flade?
Teorier om universets begyndelse har primært svinget mellem to opfattelser, henholdsvis Big Bang og Steady State teorierne. Forenklet udtrykt kan vi sige, at forskellen på teorierne drejer sig om svaret på spørgsmålet: Har universet haft en begyndelse, eller har det altid været?

Big Bang-teorien:
Big Bang er den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet dukkede frem fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Steady State-Teorien:
Ifølge Steady State-synspunktet skabes nyt stof uophørligt (teorien om ‘fortsat skabelse’), efterhånden som universet udvides. Universet har ingen begyndelse og ingen slutning.
Selv om begge teorier stadig har deres tilhængere i dag, så synes der nu blandt astrofysikerne at være et stort flertal for Big Bag teorien, altså at der har været en begyndelse. Selv om der er uenighed om universets oprindelse, så er begge teorier imidlertid enige om at skønne Jordens alder til 4,5 milliarder år.

Forskerne søger også svar på livets og menneskets oprindelse. Videnskab.dk omtaler menneskets oprindelse således: ”Historien om mennesket begyndte for mange millioner år siden i Afrika, hvor en abe for første gang rejste sig op på to ben. Abemenneskerne var succesfulde, og mange forskellige arter blomstrede op. Nogle forstod at tilpasse sig det forandrende klima, mens andre ikke klarede udfordringerne og uddøde.
Efter flere millioner år så verden for første gang den nye art, der senere skulle lægge hele verden for sine fødder: Mennesket.” Kilde: Videnskab.dk

Baseret på fossiler, redskaber og andre spor, der indikerer intelligent liv, så fortæller evolutionsteoriens fortalere om ”menneskets” udvikling gennem mere end 100.000 år.
Der er således ikke nogen Gud involveret. Udviklingen ”skabte” mennesket. Aben udgør menneskets nærmeste slægtning.

 

 

Skabelsen ifølge religionerne
Religionernes svar på spørgsmålene om skabelsens hvornår og hvordan har sat sine spor i de forskellige kulturers kalendere, deres syn på og forhold til evolutionsteorien og andre eksistentielle spørgsmål i livet.
Men hvor de forskellige religioners hellige skrifter og deres beskrivelse af Jordens skabelse før i tiden stod uanfægtet, så betragtes de mange skabelsesberetninger nu om dage, som myter og eventyr. Særlig udfordret er tanken om en bevidst og gud-initieret skabelse. Den opfattelse har igennem mange år skabt konflikt mellem de troende og tilhængere af evolutionsteorien. Flere religiøse retninger har dog indstillet sig på en ‘sameksistens’ med evolutionsteorien, således at de ikke ser den som værende i konflikt med deres gudstro.

I de efterfølgende afsnit vil vi betragte de religiøse og kulturelle skabelsesopfattelser ud fra deres syn på tiden, hvorved vi også kommer ind på deres tanker omkring skabelse. Fx er den kristne/jødiske/muslimske opfattelse af tiden ‘lineær’, dvs. hvor tiden begynder et sted i fortiden, og hvor den ”stiler” mod et sted i fremtiden. Derimod er buddhismens og den antikke græske opfattelse af tiden ‘cirkulær’.
Der er store forskelle på, hvad religionerne har af bud på jordens skabelse – både hvornår og hvordan. Skete det for 6000 år siden, skete Jordens skabelse i løbet af 7 bogstavelige dage, og i hvilken rækkefølge kom alt det levende, som har været og er? Er livet designet eller kom det gennem en række tilfældigheder? Universets tilblivelse rejser mange spørgsmål, når man betragter det utroligt komplicerede skaberværk i religiøs belysning.

 

FAKTABOKS

Lineær tidsopfattelse
Studiet af fortiden er fuldstændigt afhængigt af, hvordan man betragter tiden som dimension. Den umiddelbare opfattelse er den, at tiden er lineær, dvs. at den er begyndt engang, og at den vil fortsætte på samme måde til et vist punkt eller ind i evigheden. Dette er den gængse, vestlige forståelse af tiden.

Cirkulær tidsopfattelse

En anden opfattelse af tid skaber en forestilling om altings genkomst, dvs. at tiden er cirkulær, og at det én gang skete vil gentages igen og igen. Denne opfattelse findes hos mange ikke-europæiske kulturer, men også hos mange af de alternative bevægelser i den vestlige verden.
Kilde: Netleksikon.dk

Den lineære tidsopfattelse
Den mest udbredte opfattelse af tiden er, at den er lineær. Det er den ikke kun fordi den kristne/jødiske opfattelse siger det, men også fordi de videnskabelige erkendelser viser, at ting begynder og udvikler sig. Det er den almene oplevelse af tiden og det indgår som et normalt træk ved verden. Tiden kommer og går – den ”løber ikke rundt”.
Kristne/jødiske tidsopfattelser baseres på Bibelens beretning om en skabelse – ” I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. Og Jorden var øde og tom, ….” (1 Mos 1:1)
Også de kristnes forventning om Guds riges komme og dommedag passer med en lineær tidsopfattelse, da det er en forventning til fremtiden om noget nyt og en afslutning og et opgør.

Anno mundi
Anno Mundi (latin for “verdensår”; Hebraisk: לבריאת העולם‎, “fra verdens skabelse”), forkortet som AM eller A.M., eller ’År efter skabelsen’ er en kalender som bygger på de bibelske beretninger om verdens skabelse og efterfølgende historie.
Kilde: Wikipedia

 

 

Nedenfor vil vi betragte forskellige opfattelser af skabelsen.

Den egyptiske mytologi
Ifølge den egyptiske mytologi dateres menneskets skabelse til mellem år 50.000 og 40.000 f.Kr.

Jødedom
Den jødiske kalender begynder med verdens skabelse. Året 2017 i vor kalender svarer til det jødiske år 5777 [det jødiske kalenderår begynder i september/oktober]. Dermed kan vi regne os frem til at jødedommen sætter verdens skabelse til år 3761 f.Kr.

Islamisme
Den jødiske skabelsesfortælling er også forudsætningen for islams syn på skabelsen. I Koranen kan man læse: ”Jeres Herre er Allah, som skabte himlene og jorden på seks dage. Derpå ophøjede Han sig (istawa) over tronen.” [al-A’raf 7:54]. Imidlertid mener lærde at dagene ikke skal forstås som bogstavelige dage, men er perioder af ubestemt længde.

Hinduisme
Hinduismen indeholder en lang række og indbyrdes modstridende skabelsesberetninger, der først og fremmest skal angive forholdet mellem det guddommelige og verden. Hvis vi ser på universet, så siger den hinduistiske kosmologi, at universet eksisterer i 4.320.000.000 år, som er én dag i skaberguden Brahmas liv (kaldes også for “kalpa”). Derefter bliver universet tilintetgjort af ild og vand, og derefter hviler Brahma én nat, som også varer 4.320.000.000 år.

Katolicismen
Endnu større forskel på tidspunktet for verdens skabelse finder man hos katolikkerne, som refereret i Catholic Encyclopedia (1913)/Biblical Chronology daterer verdens skabelse i et spænd fra 3483 til 6934 f.Kr. baseret på Bibelens kronologi.

Et nyere katolsk synspunkt fremkom Pave Francis (1936 – ) med, da han i 2014 udtalte, at udviklingslæren og læren om Big Bang ikke er i strid med den katolske kirkes troslærdomme. Han er citeret for at have udtalt ved et møde i ‘Det pavelige videnskabernes Akademis plenarmøde i Vatikanet’ at “Big bang-teorien [en videnskabelig teori ifølge hvilken universet opstod ved ’et stort brag’ for ca. 14 mia. år siden, red.], som i dag hævdes at være verdens oprindelse, modsiger ikke den guddommelige skaberkraft; den er snarere dens forudsætning. Naturens evolution er ikke i modstrid med skabelsesberetningen, fordi evolution forudsætter skabelsen af liv, som udvikler sig”

Jehovas Vidner
Jehovas Vidner har igennem tiderne haft forskellige opfattelser af tidspunktet for Jordens oprindelse. Deres opfattelse har været baseret på Bibelens omtale af skabelsen og dens opdeling i 6 skabelsesdage. Jehovas Vidner afviser ikke de tidsestimater, som videnskaben har angivet for Jordens skabelse. Baseret på Bibelens kronologi mener Jehovas Vidner, at man kan fastsætte menneskets skabelse til ca 4000 f.kr.

Kreationisme
Blandt kreationisterne findes flere forskellige bud på, hvor gammel universet og Jorden er. De mest konservative bud går ud fra at de 6 skabelsesdage skal forstås som bogstavelige dage af 24 timer. Men der findes også kreationister, som regner med universets alder fra nogle tusinde år til flere milliarder af år (“Old Earth Creationists”). Nogle af de mest fremtrædende kreationister er samlet under betegnelsen ‘Young Earth Creationist’, og de mener, at Jorden er mindre end 10.000 år gammel.

Andre enkeltpersoners syn
Et eksempel på at sætte verdens skabelse og den religiøse og verdslige historie i system blev gjort af Sebastian C. Adams (1825 – 1898). Han udgav i 1871 værket “Chronological Chart of Ancient, Modern and Biblical History”. Sebastian Adams angiver Adams skabelse til år 4004 f.kr.

Den cirkulære tidsopfattelse
Den cirkulære tidsopfattelse søger ikke efter en begyndelse. Alt har været altid, og alt gentages. Derfor er skabelsen af Jorden og universet ikke et centralt punkt i en række religioner og kulturer.
Den græske antik: Aristoteles (384 – 322 f.Kr.) og andre græske filosoffer mente, at verden altid har eksisteret, og dermed var grækernes opfattelse at kosmos var evig. Den hellenistiske tidsforståelse på Jesu tid var således cirkulær. Året var en gentagelse og den var den evige tilbagekomst af naturens og kultens gentagelser. Årene gik altså i ring, hvor et nyt år signalerede en ny begyndelse af et år, der indeholdt de samme elementer som året før.

Buddhisme
Den buddhistiske tidsopfattelse er cirkulær og Jorden har altid været til. Udviklinger og forandringer opfattes som cirkulære og tilbagevendende, og ikke fremadskridende og lineære. Denne cyklus er evig, og der findes derfor ingen absolut sandhed, hvad angår verdens skabelse.

 

 

Kilder:
https://www.religion.dk/tværreligiøst/religionerne-organiserer-tiden
https://www.religion.dk/spørg-om-eksistens/er-tiden-lineær-eller-cirkulær
https://www.religion.dk/spørg-om-religion/hvad-tror-hinduer-om-jordens-skabelse
https://www.reference.com/world-view/buddhists-believe-world-created-b2e299bfb6c42877

Print Friendly, PDF & Email
Insert math as
Block
Inline
Additional settings
Formula color
Text color
#333333
Type math using LaTeX
Preview
\({}\)
Nothing to preview
Insert