Home 9 Forside 9 Datering 9 Naturvidenskabelige metoder

Naturvidenskabelige metoder

Under de to hovedgrupper indenfor naturvidenskabelige absolute dateringsmetoder findes der følgende væsentlige metoder.

Radiometriske metoder

  • C-14
  • Kalium/Argon
  • Uran/Thorium

Ikke-radiometriske metoder

  • Luminiscence
  • Cosmogenetisk datering
  • Forvitringsskorper
  • Aminosyre racemisering
  • Varv kronologi (optælling af årlige lag) herunder dendrokronologi og iskerne datering
  • Elektron spin resonnance
  • Molekylære ur

Det er vigtigt at vide at flere af de absolutte metoder kan ikke stå alene og nødvendiggør en såkaldt kalibrering, dvs. at man sammenholder resultatet med resultatet fra andre dateringsmetoder og kan ved en sådan sammenligning bedre beregne en alder.

Derudover knytter der sig nogle generelle usikkerheder til de radiometriske metoder, som vil blive behandlet under de respektive metoder.

Måleusikkerhed
Denne usikkerhed knytter sig især til forurening af prøven i forbindelse med udtagelsen og i forbindelse med den efterfølgende håndtering. Fx forekommer de betragtede isotoper ofte i så små koncentrationer at støv i luften kan have betydende indflydelse på resultaterne. Endvidere er der usikkerhed der knytter sig til selve målingen i laboratoriet.

Usikkerhed som følge af fortolkning af resultatet
Denne usikkerhed knytter sig især til fastsættelse af t=0, dvs. hvornår startede ”uret”. Fx for et træredskab svarer kulstof-14 alderen ikke til hvornår redskabet blev lavet men til hvornår træet blev dannet ved fotosyntese.

Usikkerhed som følge af de gjorte antagelser
Den største usikkerhed i det hele taget er nok knyttet til antagelsen om at den udtagne prøve har udgjort et lukket system, dvs. at der ikke er sket udvekslinger af moderisotop eller datter isotoper med omgivelserne i perioden fra prøvens dannelse (t=0) til den dag prøven blev udtaget. En anden betydningsfuld antagelse er at prøven ved sin dannelse ikke indeholdt datterisotoper. En tredje antagelse er at halveringstiderne er kendte. Denne antagelse bidrager formentligt kun lidt usikkerheden.

Print Friendly, PDF & Email
Insert math as
Block
Inline
Additional settings
Formula color
Text color
#333333
Type math using LaTeX
Preview
\({}\)
Nothing to preview
Insert