At placere fortidige begivenheder på tidens strøm har altid været en udfordring. Især når vi bevæger os tilbage til tiden før menneskelige optegnelser var tilgængelige.

Dateringsmetoder drøftes almindeligvis ikke i nyhedsmedierne, men det gør resultaterne af deres anvendelse til gengæld. Vi interesserer os for fortiden og ikke mindre for vor fremtid. Vi tilstræber at forstå fortiden og se den i et historisk forløb, der kan forklare, hvor vi nu befinder os. Det kan vi gøre bedst, når vi evner at sætte begivenheder ind i en kronologisk historisk ramme. Dateringerne af fortidige begivenheder er med til at danne vores verdensbillede og påvirker efterfølgende måske også vor verdensanskuelse.

At bestemme jordens alder har fx været en stor udfordring for videnskaben. Hvis man holdt sig til en strengt fundamentalistisk fortolkning af Bibelen hvor de seks skabelsesdage blev opfattet som seks 24-timers dage, sammenholdt med de efterfølgende optegnede slægtsregistre ville jordens alder maksimalt kunne opgives til ca. 10.000 år. Mange forsøg på at udregne jordens alder blev gjort lige fra at udregne den tid det vil tage for en varm nyskabt planet i jordens størrelse at køle ned til nuværende temperatur, til udregning af tiden der måtte være gået til at danne de forskellige enorme lag af sedimenter der stammer fra organisk liv. Man blev hurtigt klar over at jorden måtte være mange millioner år gammel. Da man i slutningen af 1800-tallet opdagede radioaktive stoffers tilstedeværelse viste der sig en ny mulighed for at tidsfæste jorden og forskellige begivenheder i jordens historie.

Ved datering af fossiler og artefakterArtefakt Genstand eller fænomen, ofte af historisk eller kulturel interesse, der er frembragt af mennesker i før-historisk tid skelner man mellem relativ datering og absolut datering. Relativ datering, er ikke præcis, men placerer objektet mellem to eller flere daterbare placeringer. Absolut datering er derimod forsøget på at give en præcist alder på et givent fossil, klippestykke eller artefaktArtefakt Genstand eller fænomen, ofte af historisk eller kulturel interesse, der er frembragt af mennesker.

“Året efter at Mads Hansens kone fik tvillinger, brændte hans gård”. “Der gik kun tre år efter at Svinkløv badehotel nedbrændte til det åbnede igen” er begge relative dateringer. Mens udsagnet “Jens Jensens barnebarn blev født 2015 e.v.t.” er en absolut tidsangivelse.

Relativ datering^[1]

Relativ datering er betegnelsen for dateringer, hvor det ikke er muligt at angive den absolutte alder. Det kunne fx dreje sig om et redskab fundet ved en udgravning. Der kunne også være tale om en historisk begivenhed, hvor det ikke er muligt at datere den præcist. Her kunne en omtrentlig datering bestå i at sige, at begivenheden må være sket før eller efter en anden begivenhed, som til gengæld kan tidsfæstes. Det er et andet eksempel på en relativ datering.

Et åbenlyst eksempel på relativ datering er geokronologi, hvor aldersdateringer baserer sig på at et underliggende geologisk lag (fx sedimenter) er ældre end overliggende lag, selv om også denne forudsætning ikke altid holder.

Dateringer, som betegner et tidsrum, benytter begreberne ”Terminus post quem” [grænsen efter hvilken] og ”Terminus ante quem” [grænsen før hvilken]. De benyttes til at angive et tidsrum for hvornår en begivenhed har fundet sted eller alderen på et objekt. ^[2]

Den relative datering benyttes i arkæologi, geologi, historie og panteontologi. Nedenfor gives et par eksempler, hvor relativ datering kunne anvendes:

• Geokronologi: Et jordlag, som gennemskærer flere geologiske lag, vil altid være yngre.
• Arkæologi: Hvis en arkæolog finder et redskab i et jordlag, og man kender alderen af jordlaget, så vil arkæologen kunne anslå redskabets omtrentlige alder ved en relativ datering.
• Arkæologi: Hvis man finder en mønt med påstemplet årstal i et jordlag, ved man kun at jordlaget er yngre end årstallet på mønten (relativ datering).
• Historie: Når man siger i Christian IV’s 4. regeringsår i stedet for 1591, benytter man en relativ datering.

Absolut datering^[3]

Betegnelsen absolut datering benyttes om dateringer, der kan føre frem til ”et årstal” for en begivenhed eller en genstand.

• Bygning: Rundetårn er bygget af Kong Christian 4 (under hans regeringstid). Byggeriet af tårnet blev påbegyndt i 1637, og i 1642 stod det færdigt. Årstallet på rundetårn 1642 er altså færdiggørelsestidspunktet.
• Mønter: Hvis man finder en mønt med påstemplet årstal, så er det let at give en absolut datering af mønten (se dog fodnoten)^[4].
• Astronomi: Hvis begivenheder er omtalt i forbindelse med sol- og måneformørkelser kan dateringen ske med stor nøjagtighed på grund af astronomiens lovmæssigheder

Et andet eksempel på en absolut dateringsmetode er de radiometriske metoder, der baserer sig på radioaktive stoffers henfald og dermed på naturvidenskabelige love.

Radiometrien forsøger at bestemme en absolut alder. Der findes i dag omkring 40 forskellige radiometriske dateringsmetoder og vi vil her på sitet gennemgå nogle få af dem. Tre af dem: Kulstof-14, Kalium-Argon og Uran-Thorium-metoden vil blive grundigere behandlet end de øvrige. Kulstof-14-metoden, fordi den adskiller sig fra øvrige radiometriske dateringer ved at tage afsæt i tidligere levende materiale. Kalium-Argon-metoden fordi principperne herfor i hovedtrækkene kan overføres på andre radiometriske dateringsmetoder af klipper. Uran-Thorium-metoden fordi den kan datere samme tidsskala som kulstof-14-metoden og ofte bruges til at kalibrere (justere) denne.

Derudover vil vi betragte nogle af de dateringsmetoder der knytter sig til datering i kvartærtidenKvartærtid Yngste geologiske periode i Jordens nyere tid (kænozoikum); dækker de seneste ca. 1,8 millioner år, altså dateringer af begivenheder der set i jordens historiske perspektiv ligger tættest på vores tid.

Kilder:

^[1] Wikipedia, Relative dating. https://en.wikipedia.org/wiki/Relative_dating

^[2] Eksempler på at absolut og relative dateringsmetoder kommer i indbyrdes konflikt: Story of human evolution gets another rewrite with DNA analysis of Chinese teeth

^[3] Wikipedia, Absolute dating. https://en.wikipedia.org/wiki/Absolute_dating

^[4] Nogle mønter har ikke det årstal, der angiver møntens stemplingsår. Nogle mønter kan være stemplet med et andet år end det år, hvor mønten udgives (Antedaterede mønter). Det kan skyldes magthavernes ønske om at ændre historieskrivningen (historie), ønsket om at bruge stemplerne indtil de er udslidte (økonomi), eller ønsket om at signalere stabilitet, hvor årstallet ikke ændres (psykologi)