Datering til alle tider.....

.... fortiden og fremtiden

- af træer

.. artefakter

At placere fortidige begivenheder på tidens strøm har altid været en udfordring. Især når vi bevæger os tilbage til tiden før menneskelige optegnelser var tilgængelige. Dateringsmetoder drøftes almindeligvis ikke i nyhedsmedierne, men det gør resultaterne af deres anvendelse til gengæld. Vi interesserer os for fortiden og ikke mindre for vor fremtid. Vi tilstræber at forstå fortiden og se den i et historisk forløb, der kan forklare, hvor vi nu befinder os. Det kan vi gøre bedst, når vi evner at sætte begivenheder ind i en kronologisk historisk ramme. Dateringerne af fortidige begivenheder er med til at danne vores verdensbillede og påvirker efterfølgende måske også vor verdensanskuelse.

Naturvidenskabelige metoder

Kulstof 14 metoden
Den mest udbredte metode til datering af artefakter og biologisk materiale er kulstof-14 metoden. Men når aldersgrænsen på ca. 50.000 år overskrides anvendes luminescence datering ofte. læs mere
Uran thorium
Uran-thorium metoden er en radiometrisk metode til absolut datering og er underlagt de generelle forudsætninger som gælder for radiometriske metoder. Metoden bygger på måling af radioaktivt henfald af uran-238 til thorium-230.  læs mere...
Dendrokronologi
Leonardo da Vinci var tilsyneladende den første der beskrev at træer danner én vækstring pr år. Den første videnskabsmand der seriøst beskæftigede sig med datering ved hjælp fra træringe var Andrew Ellicott Douglass (1867-1962), og han bliver derfor omtalt som ”faderen til Dendokronologien”.  Ved at betragte ringmønstreret kunne han se en overensstemmelse mellem dette og solplet cyklerne.  læs mere …
Iskernedatering
Iskernedatering er endnu en metode til datering og som indeholder flere interessante aspekter. Dels kan iskerner fortælle noget om hvordan klimaet har været i tidligere tider, dels bruges til at fortælle noget om datering af istider og begivenheder som vulkanudbrud kan spores i lagene.  læs mere..

Det periodiske system

Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber. Denne ordning viser periodiske tendenser, såsom elementer med lignende opførsel i samme søjle. Systemet har relevans i forbindelse med de radiometriske dateringsmetoder som baserer sig på henfaldet i de radioaktive grundstoffer.
 

Religiøse opfattelser

Universets og livets oprindelse har især indenfor de seneste 200 år skabt store debatter mellem videnskabelige og religiøse kredse. Hvor det videnskabelige verdensbillede ikke opererer med en guddom tager mange religioner det som en selvfølge at en gud er ophav til alt liv. Og da ingen af de to paradigmer (verdensbilleder) af indlysende grunde kan bevises bliver det et spørgsmål om hvad man personligt finder mest sandsynligt eller ønsker at tro på. Selvom denne “religionskrig” ikke har ført til blodsudgydelser har bølgerne til tider gået meget højt. Og striden stopper næppe i nogen overskuelig fremtid selvom den naturvidenskabelig side har ‘profeteret’ at mennesket til sidst ville komme til fornuft og droppe de metafysiske forestillinger.
Sir Isaac Newton (1643 – 1727) var en engelsk matematiker, fysiker, astronom og ikke mindst også et religiøst menneske. Hvilket indbefattede en stor interesse i fremtiden og i hvornår jordens ende ville finde sted. Ved at studere de bibelske profetier regnede han sig frem til at den ville finde sted i år 2060……

Dag(e)

:

Time(r)

:

Minut(ter)

:

Sekund(er)

Dommedag, Ragnarok, Harmageddon – “kært barn” har mange navne…. til alle tider har mennesker gjort sig forestillinger om verdens ende hvad enten det drejede sig om en guddommelig indgriben eller en udslettelse af menneskeheden med kernevåben. En tur i biografen kan dokumentere at de mange eskatologiske (af gr. eschatos, “yderst” betyder “læren om de sidste tider”, verdens undergang og den yderste dom) forestillinger lever i bedste velgående, selvom filmbranchen sikkert ikke mener det helt så alvorligt som det ser ud.
Hvem er vi? Vi er fire herrer, som udover at tro på Gud også ’tror’ på naturvidenskaben – for nu at sige det lidt populært. Mange mener imidlertid, at der er tale om ”et enten eller”. Enten tror du på Gud, eller også tror du på videnskab, hvor der ikke er plads til en gud. Men kan det ikke være ”et både og”? Oplysningstidens videnskabsmænd så ikke Gudstro og naturvidenskab som hinandens modsætning – snarere tværtimod. De betragtede naturen og naturlovene som en bekræftelse af Guds eksistens. De så videnskaben som et middel til at ’afsløre’ Guds hemmeligheder og at læse Guds tanker. Gudstro er, som ordet siger, en tro. Men også naturvidenskaberne ender ved tro, når det gælder en række af livets allerstørste spørgsmål. Vi har gransket i den store mængde af videnskabelig litteratur, som findes om datering og dateringsmetoder. Vi har ikke selv gennemført forskning på området, men vi har lænet os op ad andres forskning og studier. Når vi læser forskernes udgivelser og undersøgelser, er vi kommet til den erkendelse, at naturvidenskaben og troen på en gud komplementerer hinanden. Vi mener også at begge områder er vigtige og berigende for et godt, indholdsrigt og meningsfyldt liv. En fremtrædende del af naturvidenskaben tror som udgangspunkt ikke på en skabende Gud. Med dette site mener vi, at vi har bidraget til en saglig dialog mellem troende og forskere, hvor en række mere eller mindre naturvidenskabelige udsagn bekræftes eller udfordres. Vi har søgt at præsentere resultaterne af vores kritiske granskning på en forhåbentlig forståelig måde. Vi ønsker dig rigtig god læselyst, og du er velkommen til at kontakte os, hvis du har noget på hjertet! Søren Hansen, Sven Thygesen, Kristian Pedersen og Flemming Petersen
Print Friendly, PDF & Email
Insert math as
Block
Inline
Additional settings
Formula color
Text color
#333333
Type math using LaTeX
Preview
\({}\)
Nothing to preview
Insert